Kortlægning af investeringsomkostninger i pension: Pensionsselskaberne bruger over 15 mia. kr. af danskernes pensioner på investeringsomkostninger hvert eneste år, viser tal fra pensionsbranchen. Som nævnt i seneste udgave af ØU har Finanstilsynet sat fokus på investeringsomkostningerne, efter pensionsselskaber mistænkes for at belaste nogle kundegrupper med større omkostninger end andre, skriver fagredaktør Carsten Vitoft, der har kortlagt de enkelte selskabers investeringsomkostninger
Danmarks tre største kommercielle pensionsselskaber står for langt over halvdelen af de mange pensionskroner, der hvert år bruges på omkostninger til at håndtere investering af danskernes pensionskroner. Ikke overraskende ligger PFA i spidsen med godt 4,5 mia. kr. efterfulgt af Danica med 2,3 mia. kr. og sidst Velliv på godt to mia. kr.
Det er omkostninger, der nu igen skaber splid på tværs af pensionsbranchen, hvor særligt AP Pension, men også Ældre Sagen og Sampension mistænker, at pengene bruges til at omfordele mellem rige og fattige, unge og gamle og ikke mindst gode og dårlige jobstillinger.
Omfordelingerne anvendes angiveligt af nogle selskaber til at gøre sig selv pænere, når der skal hentes nye kunder, og skabe vækst i præmieindtægterne. Tidligere havde sektoren et næsten parallelt problem, hvor selskaberne anvendte sundhedsforsikringer (SUL) til at give rabat til nye kunder.
Det satte Finanstilsynet en stopper for. Og nu handler det altså om investeringsomkostningerne.
”Vi har i AP Pension løbende haft fokus på at hæve priserne på SUL-forsikringerne og har for perioden 2022-2024 et samlet overskud. Det skyldes dels prisstigninger, men også et stærkt sundhedstilbud. Vi observerer, at vi er i en transitionsperiode, hvor rabatterne flyttes til kundernes opsparing i stedet for rabatter på forsikringspriserne. Det skyldes angiveligt Finanstilsynets fokus på at sikre balance i SUL-forsikringerne. I et marked med tiltagende konkurrence må det forventes, rabatterne fremover ikke er aftagende,” siger adm. direktør Bo Normann Rasmussen fra AP Pension.
Han frygter, at konkurrencen på rabatter nu i stedet flyttes over på investeringsomkostningerne. Altså hvis Finanstilsynet ikke griber ind.
Den nye kamp er allerede i fuld gang mellem pensionsselskaberne, og for første gang nogensinde faldt investeringsomkostningerne sidste år i de otte største pensionsselskaber, viser Ugebrevets opgørelse af branchens ÅOP-redegørelser. Det afspejler, at konkurrencen nu flytter fra sundhedsforsikringer til investeringer.
Dårlige eller gode kunder
Ifølge Normann Rasmussen har vi kun set starten, men der er altså fortsat usikkert om alle kundegrupper får lige meget ud af prisnedsættelserne. PFA har meldt ud, at de vil sænke deres investeringsomkostninger med godt 500 mio. kr. Og i Vellivs nye årsrapport er disse omkostninger faldet med 15 pct. over de sidste to år. Samme tendens ses i Danica.
Men mistanken går på, at det især er gode og lønsomme kunder, som får glæde af de lavere omkostninger.
”De mest lønsomme CVR-kunder er de virksomheder, som har store depoter og mange ansatte. Derfor opnår de typisk de største rabatter på investeringsomkostningerne. Men aktuaren skal sikre, at når der gives rabatter, er det rimeligt. Aktuaren skal også sikre, at sammenlignelige CPR-kunder opnår samme priser og rabatter. Man kan altså ikke forfordele nogle CPR-kunder, hvis det giver anledning til systematisk omfordeling,” siger Bo Normann Rasmussen, der også selv er uddannet aktuar.
Hans beregninger viser, at en ung person med en god indkomst på 500.000 kr. årligt hver eneste år i sin pensionsalder, risikerer at få hundrede tusinde kroner mindre i pension i hele sin pensionsalder målt i fremtidskroner. Altså hvis han hele livet havner i kategorien en dårlig kunde frem for en god kunde.
Carsten Vitoft
