Ensrettes værdiansættelser af pensionsalternativer?

Om godt en måned kommer Finanstilsynet med konklusionerne fra en længe ventet undersøgelse af den måde, pensionsselskaberne opgør sine mest illikvide aktiver på. Det drejer sig om pensionskassernes milliardstore investeringer i såkaldte alternativer, altså i ejendomme, infrastruktur og unoterede aktier. Finanstilsynet kan vælge en hård eller en blød løsning, lyder det fra eksperter.

Økonomisk Ugebrev har i flere artikler påvist, at der var et eller andet galt med den måde, en stribe pensionsselskaber fastsætter værdien af deres alternative investeringer på. Der har bl.a. været en problemstilling med, at de interne porteføljemanagere, som stod bag investeringerne, også efterfølgende har fastsat værdierne.

Denne sammenblanding af kasketter har Finanstilsynet tidligere slået ned på. Men Økonomisk Ugebrev har også påvist, at de forskellige pensionsselskaber har justeret værdierne på enslydende aktivklasser meget forskelligt, som udtryk for, at der ikke var faste regler for op- og nedskrivninger af de bogførte værdier.

Et misforhold
Med andre ord: De bogførte værdier på usikre alternativer, hvor der ikke er en effektiv markedspris, er efter alt at dømme skæv i mange pensionsselskaber. Dette blev tilsyneladende forstærket i foråret. Mens noterede aktier styrtdykkede på fondsbørserne, blev den samme type unoterede aktiver ikke nedskrevet i tilstrækkelig grad i mange pensionsselskaber.

Økonomisk Ugebrev afslørede dette misforhold i foråret, med en opgørelse af værdierne på alternativerne efter et rundspørge til sektoren. Det var den første tværgående afkastopgørelse herhjemme. Kort tid derefter satte Finanstilsynet en undersøgelse i søen af den måde, som pensionsbranchen værdiansætter disse alternativer på. Konklusionerne kommer om godt en måned.

Grundlæggende er problemet, at mange tusinde danskeres pensionsopsparing i realiteten kan være markant lavere, end de får af vide. Og at nybagte pensionister, der ved pensionering ombytter alternativer til mere sikre obligationer, får en gave, som de yngre pensionsopsparere kommer til at betale. Deres afkast på pensionen kan blive tilsvarende lavere i de kommende år.

I branchetermer er der tale om en slags skjult arbitrage mellem generationer, der betyder, at de ældre kan score risikofri gevinster på deres egen pensionsordninger, men på bekostning af de yngre opsparere. Fidusen er ikke kun forbeholdt nybagte pensionister, men også yngre, smarte danskere, der er hurtige til at udnytte hullet til at skifte pensionsprodukt eller pensionsselskab.

Finanstilsynet ventes at gribe ind på den ene eller anden måde, og som minimum skabe klarhed om, at der er en klar formel for værdiansættelse af alternativer på tværs af pensionsselskaber.

Mangler mandat
”Men mig bekendt har tilsynet ikke direkte mandat til at gribe ind i værdierne af enkelte aktiver i pensionsselskaberne. Det mest skrappe indgreb, jeg ser for mig, er, at tilsynet fremover vil opstille de input, som branchen skal bruge, når de løbende sætter værdi på disse investeringer,” siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension.

Det har tilsynet allerede gjort på branchens passivside af pensionsregnskabet. Når man skal opgøre hensættelserne til pensionerne, skal der allerede anvendes tal, som tilsynet løbende offentliggør og opdaterer. Eksempelvis diskonteringsrenter og levetidskurver.

Det nye ville så være, at tilsynet så også offentliggjorde f.eks. hvilke aktieindeks, som selskaberne skulle bruge til at sætte værdier på deres alternativer. Det er den vej, det er gået tidligere. Men det er en skrap løsning, som branchen helt sikkert vil bekæmpe i det omfang, den kan.

”En blødere løsning vil være i stil med det, vi før har set fra tilsynet, når det kommer til den slags undersøgelser. Der vil man slå ned på konkrete selskaber, hvor man har fundet metoder, der ikke er i tråd med tidligere udmeldinger fra tilsynet omkring værdiansættelsesmetoder,” vurderer Gert Nielsen.

Aktuelt taler meget for en blid løsning, efter at finansmarkederne har rettet sig over sommeren, hvorved eventuelle skævheder i værdiansættelserne alt andet lige er reduceret.

Omvendt taler det til en skrap løsning, at tilsynet er nødt til at sikre sig, at så skæve værdier, som blev set i foråret, ikke opstår igen. Danmark er langt fremme med alternative investeringer, så der vil være øjne fra hele Europa rettet mod tilsynets indgreb.

CV