ATP’s klimamål dækker kun en brøkdel af den reelle CO2-udledning

ATP proklamerer, at lønmodtagerfondens klimaaftryk på investeringsformuen skal reduceres med 70 procent frem mod 2030 og være CO₂-neutral i 2050. Selv hvis ATP opfylder sit 2050 mål, vil den danske investeringsgigant dog langt fra have en CO₂-neutral portefølje. Dels måler ATP ikke scope 3 aftrykket, som normalt udgør hovedparten af CO₂ udledningen. Og dels opgøres CO₂-udledningerne kun for ca. 100 mia. kr. af den samlede investeringsformue på over 750 mia. kr. Ole Buhl, chef for ESG i ATP, anerkender, at det nuværende klimaregnskab ikke giver et fyldestgørende billede af klimaaftrykket fra ATP’s investeringer. 

ATP oplyser om den overordnede målsætning for CO₂-udledning: ”Vi har en ambition om at reducere CO₂-aftrykket fra vores investeringer med 70 pct. i 2030 og om at opnå en CO₂-neutral investeringsportefølje i 2050.” Umiddelbart skulle man tro, at udsagnet indebærer, at ATP sigter efter en CO₂-neutral investeringsformue i 2050.

Det er dog ikke tilfældet. Det er det, der står, men åbenbart ikke det, ATP mener.

ATP’s klimamål omhandler nemlig ikke hele investeringsformuen, men blot en mindre del af den. I ATP’s rapport Grøn Omstilling oplyses følgende: ”Som en del af ATP’s klimaambitioner ser vi også mod vores CO₂-aftryk fra vores investeringer. Her vil vi sænke aftrykket fra vores aktier og erhvervsobligationer med 70 pct. i 2030 i forhold til 2018 som et skridt på vejen mod at ramme net-zero for ATP som investor i 2050. For ejendomme er målet 85 pct. i 2030 set i forhold til 2018.”

Ambitionen om at reducere klimaaftrykket fra investeringerne med 70 procent i 2030 og blive CO₂-neutral i 2050 omhandler således blot aftrykket for børsnoterede aktier, erhvervsobligationer og ejendomme, resten af porteføljen – hvilket er langt hovedparten – indgår altså ikke i ATP’s mål om klimaneutralitet.

Ifølge ATP har koncernen aktiver for 941 milliarder kroner, heraf indgår over 750 milliarder kroner i koncernens investeringsformue. Af disse er 58 milliarder kroner investeret i noterede aktier, 119 milliarder i unoterede kapitalandele, 24 milliarder i investeringsejendomme og 551 milliarder i obligationer.  ATP oplyser, at blot 17 af de 551 milliarder kroner er investeret i erhvervsobligationer.

Ud af de mere end 750 investeringsmilliarder, er det således blot 99 mia. kroner, der indgår i klimaregnskabet. Aftrykket fra de 653 milliarder kroner, der er investeret i unoterede kapitalandele og statsobligationer, tæller altså ikke med i klimaregnskabet.

Men udhulingen af klimaaftrykket fra investeringsporteføljen stopper ikke her. ATP’s klimamål om 70 procents reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050 omfatter nemlig kun de såkaldte scope 1 og 2 udledninger fra de selskaber, den danske pensionsgigant investerer i – scope 3 aftrykket, der for mange selskabers vedkommende udgør langt den største post i klimaregnskabet, tælles ikke med.

Eksempelvis oplyser Pandora, som ATP investerer i, at deres scope 1 og 2 aftryk var på 22 tusind ton drivhusgas, hvorimod scope 3 aftrykket var på 255 tusind ton. ATP deler Pandoras klimaaftryk med selskabets øvrige investorer – jo større investering, des større reel andel af klimaaftrykket bør tillægges investeringsformuen.

Men det er kun de 22 tusind ton drivhusgas fra scope 1 og 2 – og ikke selskabets samlede aftryk på 272 tusind ton – der deles blandt investorerne, herunder ATP. Men hvorfor inkluderer ATP ikke Pandora og de andre porteføljeselskabers scope 3 aftryk i koncernens klimaambitioner?

”Scope 3 data er ikke udbredt nok til, at det kan bruges til at sætte en baseline eller måle på en udvikling. Desuden er der en række metodologiske overvejelser ved at inddrage scope 3. Vi anerkender fuldt ud, at man skal være opmærksom på scope 3 emissioner f.eks. med henblik på at undgå brancheglidning mod selskaber med lave scope 1 og 2 emissioner, hvor emissionerne ligger i værdikæden. Vores generelle intention er, at vores indsats skal føre til reelle emissionsreduktioner fremfor virtuelle reduktioner,” siger Ole Buhl.

ØU: Giver det i jeres optik et retvisende billede af en kapitalforvalters klimaaftryk, hvis forvalteren udelader en del af investeringsporteføljen som eksempelvis unoterede aktiver samt porteføljeselskabernes scope 3 CO₂-aftryk fra sine klimamål og sit klimaregnskab?

”Nej, som sådan er vi enige i, at et klimaregnskab skal være så fuldstændigt som muligt. Men hvis der ikke findes tilgængelige data, så er det i vores optik bedre at være ærlige om udfordringerne og søge at forbedre tilgængeligheden af data fremfor at bero sig på estimater,” siger Ole Buhl.

Han tilføjer, at ATP er åbne omkring hvilke selskaber, de har data på, samt at de via deres igangværende ESG-dataprojekt i illikvide investeringer løbende søger at øge tilgængeligheden af data for unoterede aktiver.

Ifølge Joachim Kattrup, sustainable finance analyst i Mellemfolkeligt Samvirke, har ATP et troværdighedsproblem, når deres klimamål kun omhandler en mindre del af det samlede porteføljeaftryk:  ”Hvis man kun er klimaneutral på mindre dele af sin butik, så er man slet ikke klimaneutral overhovedet. Det står helt klart, at ATP ikke formår at etablere et troværdigt databaseret klimamål for hele porteføljen, når de udelader unoterede investeringer og scope-3 emissioner. Det svarer til at undlade de tungeste udgiftsposter i årsregnskabet for at sikre et plus på den økonomiske bundlinje. Men det holder jo ikke.”

Joachim Kattrup er heller ikke imponeret over, at ATP i føromtalte rapport ’Grøn Omstilling’ påpeger, at koncernen vil stille krav til de virksomheder, den investerer i, om at rapportere om deres CO₂-udledning i 2025.

”Det er naturligvis fornuftigt, at ATP kræver klimadata af alle virksomheder.  Men i bund og grund følger ATP blot EU-lovgivningen om Sustainable Finance. Og det er vel ret beset besynderligt, at en investor i sin rapportering forsikrer omverdenen om, at de respekterer gældende lovgivning.  Det siger lidt om, hvordan finansielle aktører fordrejer klimadebatten. Der er desuden et rigtig godt eksempel på, at den finansielle sektor skal reguleres, hvis den skal tage reelle klimahensyn,” siger Joachim Kattrup.