Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Tvivlsom konkurrencesag: Danica og PKA skal i retten

Carsten Vitoft

torsdag 02. februar 2023 kl. 17:40

Konkurrencesager med tøjforhandlere er afsluttet

Konkurrencemyndighederne mener, at Danica og PKA har brudt konkurrenceloven. Men det er særdeles tvivlsomt, om der bør køre en konkurrencesag, da samarbejdet mellem de to selskaber netop er det, Konkurrencestyrelsen har efterlyst

Den har ikke fået for lidt fra myndighedernes side i sagen om, hvorvidt Danica og PKA brød konkurrencereglerne, da de gik sammen om et udbud af firmapension i 2018.

Selveste NSK – National Enhed for Særlig Økonomisk Kriminalitet – er sat til at føre sagen, og det er en ny enhed, der er sat i verden for at ”bekæmpe kompleks organiseret kriminalitet”, som det hedder på den nye hjemmeside.

Firmapensionen omfatter de ansatte i Salling Group, og medierne har beskrevet sagen sådan, at pensionsselskaberne ville dele rovet fra medarbejderes pensioner imellem sig.

Drama på vej
Så der er lagt i kakkelovnen til et drama, når partnerne støder sammen i retssystemet, formentligt en gang i 2023. Sagen er ved at blive berammet, og den skal køres mod PKA, da Danica allerede har erkendt sin skyld.

Men før sagen går i gang, kunne det være relevant at se på, hvad det egentlig er, den bygger på. Først og fremmest mener myndighederne, at Danica og PKA har delt markedet imellem sig ved at byde fælles på firmapensionerne i Salling Group i 2018.

Men året efter kunne man læse i Konkurrencerådets store pensionsanalyse, at rådet efterlyser mere konkurrence mellem pensioner på arbejdsmarkedet og det private pensionsmarked. Danica er på det private marked, mens PKA er et arbejdsmarkedspensionsselskab. Konkurrencerådet opfordrede dem til at byde mere på hinandens kunder.

Danica er kendt for at være dyre, men til gengæld have mange forskellige produkter på hylderne, mens PKA er kendt for at være billige med ganske få produkter på hylderne.

Med andre ord har Danica noget til de højeste indkomster i Salling Group, mens PKA har noget til de lave indkomster. Det kan derfor nemt argumenteres i retssagen, at et fælles tilbud ville skabe et bedre tilbud til medarbejderne i Salling Group, end hvis de havde givet to forskellige tilbud.

Alene det argument kan få hele sagen til at falde sammen.

Specialanklager Lise Kjærup-Heide erkendte for nylig i en pressemeddelelse, at hvis samarbejdet giver væsentlige effektivitetsfordele, så er sagen en anden. Men bare prøv at se på de omkostninger, som medarbejderne vil kunne spare ved at blive kunde i PKA i stedet for et kommercielt selskab som Danica. Ifølge brancheportalen Fakta om Pension koster PKA 330 kr. årligt i administrationsomkostninger, mens Danica tager det tredobbelte.

Årlige omkostninger (ÅO) er godt 2000 kr. i PKA, og det er mere end dobbelt i Danica på et gennemsnitligt pensionsprodukt, da der selvfølgelig er tilknyttet ekstra services, ligesom produktudbuddet er enormt. Det er sandsynligt, at det er årsagen til, at Danica og PKA valgte at byde fælles.

Det er også værd at bemærke, at Konkurrencerådet i 2019-rapporten udtrykte stærke ønsker om, at man ikke behøvede at være et full-service selskab for at kunne deltage i konkurrencen. Altså et selskab med både forsikring og pensionsopsparing på hylderne.

Også dette forhold står noget i modsætning til, hvad Konkurrencestyrelsen mener i den aktuelle sag. Hvis man nu ikke længere må samarbejde på tværs ved udbud af firmapensioner, hvordan skal det så kunne lade sig gøre at efterleve Konkurrencerådets ønsker?

Lovens bogstav
Loven skal selvfølgelig overholdes, og Konkurrencestyrelsen har måske også været i et stort dilemma i ovennævnte spørgsmål. Herfra gør man dog opmærksom på, at man meget gerne hjælper virksomheder, der gerne vil gå sammen om udbud. Men der er nok ikke mange i pensionssektoren, som lige med det samme finder det interessant at indgå samarbejder. Så kan man komme i gabestokken mod nogle af landets stærkeste myndigheder i en sag, der varer flere år.

Danica valgte at lægge sig ned med det samme, men det kunne jo skyldes, at moderselskabet Danske Bank ikke rigtigt har brug for flere dårlige sager, hvor man beskyldes for lovbrud.

Hverken Danica eller PKA har ønsket at give deres version af sagen, lige som NSK ikke havde tid til interview.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank