Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Tilsyn: Gefion under lovens solvenskrav, pålægges genopretningsplan

Morten W. Langer

torsdag 11. juli 2019 kl. 14:49

Læs her alle fagredaktør Carsten Vitofts artikler om Gefion, Qudos, Husejernes Forsikring, Garantifonden og det danske “Forsikringsmafia.” Viftofs artikler har længe indikeret, at Gefion kunne være på vej til at blive den fjerde danske forsikringskonkurs på få år.  Artikelserien omfatter over 100 artikler bragt i Økonomisk Ugebrev over de seneste fire år.

———————————-

Fra Finanstilsynet:

Redegørelse om inspektion i Gefion Insurance A/S

Finanstilsynet var i februar 2019 på inspektion i Gefion Insurance A/S.

Sammenfatning og risikovurdering

Gefion Insurances forretningsmodel er baseret på at udøve virksomhed i form af grænseoverskridende tjenesteydelser i forskellige lande inden for EU, hvor størstedelen af forsikringsdriften, herunder indtegning af policer og skadesbehandling, er outsourcet til lokale agenter. Selskabet tegner primært bilforsikringer til private og mindre erhvervsvirksomheder og fokuserer på nicheområder i de enkelte lande. Selskabet genforsikrer løbende hovedparten af den indtegnede risiko.

På inspektionen blev selskabets ledelsessystem gennemgået, særligt i forhold til kontrol af de outsourcede aktiviteter.  Finanstilsynet vurderede, at selskabets ledelsessystem havde en række mangler, idet selskabet ikke førte den fornødne kontrol med eksterne agenter og skadesbehandlere, og selskabet ikke havde tilstrækkeligt effektive compliance-, risikostyrings- og intern auditfunktioner. Selskabet fik derfor en række påbud med henblik på at sikre, at selskabet får effektive former for virksomhedsstyring.

Finanstilsynet vurderede, at selskabets ledelsessystem afveg så væsentligt fra lovens krav, at selskabet blev pålagt et kapitaltillæg på 39,2 mio. kr. til selskabets solvenskapitalkrav. Finanstilsynets afgørelse om kapitaltillægget er offentliggjort separat.

Gefion Insurance A/S havde pr. 31. maj 2019 opgjort sin solvensdækning til 105 pct. Det påbudte kapitaltillæg indebærer, at Gefion Insurances solvensgrad pr. 31. maj 2019 falder til 86 pct. Gefion Insurance har dermed ikke et kapitalgrundlag, der er tilstrækkeligt til at dække solvenskapitalkravet. Derfor fik selskabet påbud om at udarbejde en genoprettelsesplan.

På grund af selskabets solvenssituation påbød Finanstilsynet endvidere selskabet ikke at udvide sit forretningsomfang. Finanstilsynets afgørelse om ikke at udvide forretningsomfanget er også offentliggjort separat.

Selskabet anvendte udelukkende skadesprocenter for tegningsåret 2018 til beregning af præmiehensættelserne. Selskabet havde ikke dokumenteret, at dette års skadesprocenter bedst afspejler risiciene for de risikoperioder, som ikke er afløbet. Selskabet modtog derfor et påbud om at beregne det bedste skøn for præmiehensættelserne ved brug af al relevant data.

Finanstilsynet påbød endvidere, at selskabet ved opgørelse af værdien af genforsikringskontrakter skal justere de genforsikringsbeløb, som selskabet forventer at inddrive fra genforsikringsselskabet, med de forventede tab som følge af en eventuel misligholdelse af kontrakten fra genforsikringsselskabets side.

Finanstilsynet konstaterede, at Gefion Insurance bruger en forenklet beregning til at beregne den risikoreducerende virkning af sine genforsikringsaftaler. Finanstilsynet vurderede, at den forenklede beregning ikke er proportional med kompleksiteten af risiciene ved genforsikringsaftalerne, da Gefion Insurance bruger en høj grad af genforsikring med flere genforsikringsselskaber og forskellige former for genforsikring. Derfor vurderede Finanstilsynet samlet set, at selskabet ikke havde begrundet, at den forenklede beregning af den risikoreducerende virkning af genforsikringskontakterne stod i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af genforsikringskontrakternes risici. Selskabet modtog derfor et påbud om at foretage en fuldstændig beregning af den risikoreducerende effekt af genforsikringskontrakterne.

Gefion Insurances kapitalforvaltning er outsourcet til to danske kapitalforvaltere. Finanstilsynet konstaterede, at outsourcingaftalerne ikke lever op til gældende regler. Selskabet modtog derfor et påbud om at bringe kapitalforvaltningsaftalerne i overensstemmelse med outsourcingreglerne. Herudover modtog selskabet et påbud om at sikre, at rapporteringen til bestyrelsen er i overensstemmelse med selskabets investeringspolitik og -retningslinjer.

Yderligere konstaterede Finanstilsynet, at selskabets vurdering af egen risiko og solvens ikke indeholder en vurdering af selskabets mulighed for at overholde solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet, både inden for en tidshorisont på 12 måneder og i en periode, der mindst svarer til selskabets strategiske planlægningsperiode. Derfor modtog selskabet påbud herom.

Finanstilsynet gav desuden Gefion Insurance påbud om at beregne sine præmiehensættelser i homogene risikogrupper.

Finanstilsynet er fortsat i dialog med selskabet om selskabets hensættelser til interne omkostninger i erstatningshensættelserne, værdiansættelsen af en genforsikringskontrakt og selskabets omkostnings-procent i beregningen af det bedste skøn for præmiehensættelserne. Områderne er derfor ikke genstand for inspektionens afrapportering. Dette vil ske på et senere tidspunkt.

Afgørelse om ikke at udvide forretningsomfanget

Finanstilsynet har den 10. juli 2019 givet Gefion Insurance A/S et påbud om ikke at udvide forretningsomfanget, idet selskabet som følge af, at Finanstilsynet den 10. juli 2019 har pålagt selskabet et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet, ikke har et kapitalgrundlag, der er tilstrækkeligt til at dække selskabets opgjorte solvenskapitalkrav.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Forsikringsbosser vakler i Qudos-sagen

torsdag 28. september 2017

Kaos omkring forsikringsgarantiordning

søndag 11. december 2016

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank