Artikelserie om forsikringsmafiaen: To af landets største revisionshuse, PwC og KPMG, risikerer nu at blive trukket ind i langvarige retssager af Garantifonden for Skadesforsikring. Begge var revisorer i Alpha og Qudos Insurance, der mistænkes for at snyde med solvensen over for Finanstilsynet, inden de begge gik konkurs i 2018. Revisorerne kan dermed blive holdt indirekte ansvarlige for Garantifondens tab.
Milliardbeløb er i de seneste år fosset ud af Garantifonden for Skadesforsikring til danske og udenlandske kunder efter konkurserne i Alpha og Qudos Insurance. Men nu øjner fonden en chance for at få dækket en god bid af tabene hos et par af Danmarks største revisionshuse.
Det drejer sig om KPMG og PwC, der underskrev regnskaberne i Alpha og Qudos i den periode, hvor Finanstilsynet gentagne gange fandt fejl i regnskaber og solvensopgørelser fra de to selskaber. Alligevel fik de to forsikringsselskaber undervejs blanke påtegninger fra deres revisorer, og det vil garantifonden nu gerne holde dem ansvarlige for.
DE DYBESTE LOMMER
”Det er jo klart, at fonden i sådan en situation ser på selskabernes ledelse, bestyrelse og revisionen, når det kommer til at søge erstatning for tab. Det er noget, vi forventer, at Kammeradvokaten vil undersøge i begge konkursboer. Og finder han frem til, at revisionen har begå-et ansvarspådragende fejl, så er det absolut noget, vi vil interessere os for. Så man bør også kigge på revisionen. Det er jo også naturligt i en...
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Tilgå ØU hvor du er - med fuld adgang til web og e-magasiner.
299,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her