Udlandet ser med stigende skepsis på den danske forsikringsbranche, efter at en række store danske konkurser har ramt mæglere og kunder i mange andre europæiske lande. Det kan gøre det sværere at sælge danske forsikringer fremover. Derfor er Garantifonden blevet bedt om at betale alle udenlandske krav.
Den danske Garantifond for Skadesforsikring er gået hen og blevet slaraffenland for de udenlandske kunder efter konkurserne i Alpha og Qudos Insurance sidste år. Trods et kæmpe rod i behandlingen af de mange skader har Garantifonden nemlig oppefra fået at vide, at den blot skal betale alle krav i udlandet, der ikke umiddelbart kan afvises.
Det skyldes en voksende utilfredshed i udlandet med de mange tab, som de danske konkurser har efterladt sig i andre lande, og som altså er nået helt op på politisk topniveau herhjemme, hvor man nu er alvorligt bekymret for Danmarks ry og rygte, erfarer Økonomisk Ugebrev.
SVÆRT AT FÅ OVERBLIK
”Det er klart, at der har været utilfredshed og undren i andre europæiske lande over, hvad der er sket i Danmark. England har allerede forpligtet sig til at betale en kvart mia. kr. for de tidligere konkurser, og der vil også være andre lande, der får udgifter. Men vi har ikke overblikket endnu. Så det er klart, at Danmarks omdømme omkring at sælge forsikringer i udlandet er under pres,” siger underdirektør i Garantifonden for Skadesforsikring, Torben Weiss Garne, der i udlandet oftere og oftere hører ordene hvidvask og...
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Tilgå ØU hvor du er - med fuld adgang til web og e-magasiner.
299,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her