Domus Forsikring risikerer nu at blive den femte danske forsikringskonkurs siden 2016, da ejerne i bl.a. kapitalfonden VIA Equity igen har hævet et kæmpe udbytte på trods af et stort millionunderskud i forsikringsselskabet. Det afslører de nye årsrapporter. Eksperter vurderer over for Økonomisk Ugebrev, at Finanstilsynet i kulissen arbejder på højtryk for at undgå endnu en pinlig forsikringskonkurs, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.
Landets næststørste forsikringsselskab inden for ejerskifteforsikringer, Domus Forsikring, er havnet i så alvorlige økonomiske vanskeligheder, at selskabet nu ifølge eksperter er røget ind under Finanstilsynets skærpede tilsyn.
Den problematiske udvikling fremgår af nye årsrapporter fra Domus Forsikring og Frida Forsikringsagentur, der primært er ejet af kapitalfonde – herunder danske VIA Equity med John Helmsøe-Zinck i spidsen. Årsrapporterne afslører, at der er hævet godt 16 mio. kr. i udbytte til ejerne dette forår samtidig med, at Domus Forsikring kom ud med et underskud på 24 mio. kr. Det har ført til, at der i Domus Forsikring nu er iværksat en nødkapitalplan.
Uden for tilsynets rækkevidde
Udviklingen får eksperter til at frygte for forsikringsselskabets overlevelse, hvis kapitalfondene tømmer selskabet yderlige for kapital.
”Det sker ret sjældent, at et dansk forsikringsselskab bliver tvunget til at iværksætte en nødkapitalplan. Nu er det vel et spørgsmål om, hvem der står bag som...
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Tilgå ØU hvor du er - med fuld adgang til web og e-magasiner.
299,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her