Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Qudos: Aarhusianske finansfolk stod bag kæmpe forsikringskonkurs med milliardtab

Carsten Vitoft

mandag 16. november 2020 kl. 7:00

Artikelserie om Forsikringsmafiaen og de danske forsikringskonkutrser: Her snart to år efter, at Qudos Insurance gik ned med et brag, er det største mysterium stadig, hvem der egentlig stod bag selskabet som ejere. Økonomisk Ugebrev kan nu afsløre, at der er tale om en stribe særdeles velkendte folk fra det aarhusianske finansmiljø. De har indtil videre gjort alt for at skjule, hvem der stod bag regningen fra konkursen på 1,5 mia. kr. til den danske garantifond. Om få måneder ser de ud til at løbe fra endnu en trecifret millionregning. Læs fagredaktør Carsten Vitoft opsigtsvækkende kortlægning af sagen. Læs de øvrige artikler i artikelserien her

Der var tale om en af de største konkurser i nyere dansk forsikringshistorie, da Qudos Insurance gik ned i slutningen af 2018. Trykbølgen skabte ravage i en lang række europæiske lande, hvor kurator, advokat Boris Frederiksen, siden har haft travlt med at rydde op efter Qudos Insurance i både Irland, England, Frankrig og Grækenland.

Alene i Irland havde Qudos udstedt 50.000 forsikringspolicer, og regningen står allerede nu til at blive den største i garantifondens historie. Men i det kæmpemæssige oprydningsarbejde er der stadig en ting, som det ikke er lykkes for hverken kurator eller garantifonden at opklare.

Nyrige Aarhus-investorer
Og det er, hvem der stod bag konkursen i Qudos. De danske ejere har nemlig ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger, i årevis gemt sig bag stråselskaber på den engelske kanalø Guernsey.

”Det er ny viden for mig, hvem de reelle ejere er. Det er jo ret interessant, hvorfor ejerne ønsker at holde deres ejerskab skjult, for der er vel en årsag.

Garantifonden kan ikke bruge oplysningerne til at gå efter ejerne for at få dækket vores tab, men jeg synes, at det er interessant vide for offentligheden, hvem der står bag sådanne selskaber. Både ud fra et gennemsigtighedsprincip og fordi der er vigtige interesser for samfundet i spil,” siger direktør Torben Weiss Garne fra Garantifonden for Skadesforsikring.

Det viser sig, at det er en af Aarhus’ mest kendte finansfolk, Thomas Bruno Pedersen, der var hovedkraften bag det kuldsejlede forsikringsprojekt. Når hans navn nu dukker op til overfladen, skyldes det, at flere selskaber i det fintmaskede netværk af koncernselskaber er kommet i økonomiske problemer efter konkursen.

Thomas Bruno Pedersen har bl.a. en fortid i bestyrelsen af fodboldklubben AGF, og ud over at investere millioner af hans egne kroner i New Nordic-koncernen, som er placeret i London og på kanaløen Guernsey, var han også ude at låne et trecifret millionbeløb, som nu også kan være tabt ved årsskiftet.

Det hele startede efter alt at dømme på adressen Europaplads 2 på syvende sal med panoramaudsigt til Aarhus Havn. Her har flere af ejerne firmaadresse, og måske er det årsagen til, at man skaber et selskab med navnet 7ep – altså Europa Plads med et syvtal foran. 

Planen var storslået og indeholdt ikke mindre end et forsøg på at disrupte hele den nordiske forsikringssektor. Første trin var at finde et billigt forsikringsselskab, dernæst at lave digitaliserede forsikringsprodukter, og sidst at finde et salgsapparat, der kunne sælge de billigere og automatiserede forsikringer til danskerne. Derefter skulle konceptet spredes til andre lande.

Thomas Bruno Pedersen og Nicolai Borcher Hansen, som Økonomisk Ugebrevs læsere tidligere har mødt i artiklerne om Qudos’ konkurs, var med i investeringsselskabet AROS i Århus, og de var ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger initiativtagerne.

Senere kom der flere andre med penge. Det gælder, ifølge Økonomisk Ugebrevs kilder, bl.a. de nyrige århusianere Lars Engell Friis og Lars Høyer, som også er velkendte investorer i det århusianske finansmiljø.

En mindre ejerandel af det nye foretagende gik ifølge oplysningeren til en anden ungdomsbekendt, Tom Nordin Christensen, der har sin uddannelse som økonom fra Aarhus Universitet, som tidligere har været økonom i Nationalbanken, og som nu gør det som business angel via det private investeringsselskab Nordin Invest.

Ingen af ovenstående har ønsket at lade sig interviewe omkring deres medejerskab af New Nordic-koncernen eller Qudos Insurance trods gentagne henvendelser fra Økonomisk Ugebrev i sidste uge.

Men ejerskabet bakkes også op af informationer i det danske selskabsregister, hvor det fremgår, at selskabet 7ep med størstedelen af ovenstående ejerkreds er tæt knyttet til New Nordic-koncernen, der til gengæld står som ejer af Qudos Insurance.

New Nordic-koncernen kan man dog ikke spore langt i ejerkredsen, da det er registreret på Guernsey, hvor man ikke giver den slags ejeroplysninger. 7ep handles så sent som i december 2019 mellem New Nordic Loki på Guernsey og de danske ejere, fremgår det af CVR-registret.

Hemmelighedskræmmeri
Når ejerne nu dukker op til overfladen, efter succesfuldt at have gemt sig via selskabsstrukturer på Guernsey i årevis, skyldes det, at et af de mange selskaber i New Nordic-koncernen er kommet i alvorlige økonomiske vanskeligheder.

Selskabet hedder New Nordic Finco, og det er gennem dette selskab, at Thomas Bruno Pedersen & Co. har finansieret forsikringseventyret ved at udstede et stort obligationslån med pant i de andre selskaber i koncernen.

Men nu har fortiden indhentet det lån, og da årsrapporten for nylig skulle underskrives, stod det pludselig klart, at revisor, statsaut. revisor Jesper Fenger Smidt fra Aaen Revisorer i Helsingør på ingen måde kunne godkende det.

Et gigantunderskud på mere end 22 mio. euro og en deraf følgende negativ egenkapital på lidt mere var en dårlig kombination med, at der stadig var et obligationslån på 23 mio. euro med udløb i 2022 at betale tilbage.

Det betød, at Thomas Bruno Pedersen måtte til lommerne, hvis årsrapporten skulle godkendes – og ikke udløse, at hele obligationsgælden forfaldt til betaling med det samme. Og den garanti til revisoren og obligationsejerne er årsagen til, at man pludselig kunne kæde hans navn sammen med New Nordic-koncernen.

Finanstilsynet kendte ejerne
Firmainvest, hedder Thomas Bruno Pedersen investeringsselskab, og hans direktør Troels Kryger Aggerholm skriver i en mail til Ugebrevet:

”Vi har aldrig holdt vores ejerforhold hemmeligt. Finanstilsynet skulle som et led i deres godkendelse af New Nordics køb af Qudos have indsigt i den samlede investorkreds, herunder ultimative ejere af New Nordic. Så New Nordics ejerkreds har været Finanstilsynet bekendt fra dag 1.”

Ugebrevet har søgt aktindsigt i Finanstilsynets omkring ovenstående for at finde ud af, hvorfor tilsynet har godkendt fire private danskere med begrænsede midler og intet kendskab til forsikring som købere af et milliardstort forsikringsselskab, der allerede den gang var i alvorlige økonomisk vanskeligheder og under skærpet tilsyn. Vi har også søgt aktindsigt i hele den godkendte ejerkreds.

Vores anmodning lød: ”Jeg vil også gerne søge aktindsigt i, hvem der var registrerede som ejere af Qudos Insurance. Hvis det skal formuleres mere præcist, så vil jeg gerne søge aktsigt i de godkendelser, der blev opnået, hvor Qudos skiftede ejere fra Echelon til nye danske ejere. De nye ejere blev godkendt i tilsynet, og det vil jeg gerne søge aktindsigt i.” Men det afviste Finanstilsynet prompte.

Knapheden på gennemsigtighed kan også spores til ejerkredsens handlinger af nyere dato. For få måneder siden skiftede New Nordic Finco navn til Blue Finco, og selskabsformen blev ændret fra et aktieselskab til et anpartsselskab. Ugebrevet har præsenteret årsrapporten for en af Danmarks førende revisorer.

”Jeg kan ikke finde på anden forklaring, end at man ikke ønsker opmærksomhed. Oplysningsreglerne er mindre for et anpartsselskab, og et nyt navn kan jo også sløre billedet. Der foregår også en masse transaktioner i løbet af året med andre selskaber i samme koncern, som ikke rigtigt giver anden mening end at sløre kapitalforholdene i koncernen,” siger revisoren, der ønsker at være anonym.

Vælter det så nu?
Noget tyder på, at man er gået lidt i panik op til årsrapportens aflæggelse, og Thomas Bruno Pedersen & Co. er blevet overraskede over revisorens krav til en garanti for at underskrive regnskabet.

For kort tid forinden aflægges hans eget regnskab i Firmainvest, og her fremgår det ikke, at han har stillet en garanti (hensigtserklæring) om at komme med mere kapital til selskabet, selv om han har stillet flere af den slags til hans andre selskaber. Dermed må det være sket i sidste øjeblik.

Om garantien oplyses: ”Ultimativt ejerskab, Firmainvest A/S, har afgivet hensigtserklæring om at tilføre likviditet i form af lån eller kapitaltilskud, så selskabet (New Nordic Finco nu Blue Finco) kan indfri dets forpligtelser i takt med at de forfalder. Hensigtserklæringen løber frem til 31. december 2020.”

Obligationsgælden udløber som nævnt først i 2022, og Ugebrevet har spurgt Firmainvest, hvorfor man ikke vil garantere for gælden efter årsskiftet. Hertil svarer direktør Troels Kryger Aggerholm, at det udelukkende er et forhold mellem parterne. Så det er mere end uvist, om obligationsejerne nogensinde ser deres 23 mio. euro igen.

Det er også uvist, hvorfor New Nordic Finco sidste år så samtidig eftergav et lån på 21 mio. euro til et andet selskab i samme koncern, når man nu i den grad selv havde brug for pengene. Det tyder på, at ejerne flytter pengene rundt i koncernen hele tiden. New Nordic Finco ledes af Nicolai Borcher Hansen, der både sidder i bestyrelsen og ledelsen, og han er tidligere her i Ugebrevet blevet beskrevet som lidt af en finansiel troldmand, som det lykkes at købe flere millionvirksomheder på kredit.

Også forsikringsselskabet Qudos Insurance blev købt på kredit og kostede godt 100 mio. kr. Men det efterlod sig altså tab på mindst halvanden mia. kr., og foreløbig ser det ikke ud til, at ejerne har tænkt sig at dække tabene.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Nyt job
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Erhvervskonsulent til Erhverv og Iværksætteri i Svendborg Kommune
Region Syd
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Nyt job
International Sales Manager til Salg & Marketing
Region Syddanmark.
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Medarbejder til vurdering af investeringsejendomme
Region Syd
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Business Analyst
Region Sjælland
ØKONOMICHEF TIL GLOSTRUP BOLIGSELSKAB
Region Hovedstaden
Nyt job
Strategikonsulent søges til Dansk Erhverv
Region Hovedstaden
Direktør – Destination Kystlandet
Region Midt
Nyt job
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer, Au i finansiel rådgivning og P.ba. i Finans?
Region Sjælland.
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank