Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Forsikringsbosser vakler i Qudos-sagen

Økonomisk ugebrev

torsdag 28. september 2017 kl. 9:47

Finanstilsynet: Nye krav til rapportering om bæredygtighed på vej fra 1. juni 2024

Tvivlen er nu rykket helt ind i bestyrelseslokalerne i de største danske forsikringsselskaber: Skal de stoppe samarbejdet med kriseramte Qudos, inden det er for sent? Samtidig synes sektorens egen brancheforening og Finanstilsynet at tale forbi hinanden om situationen omkring Qudos.

Aktuelt hersker der dyb forvirring om den økonomiske situation i Qudos, og om de konsekvenser, der kan være ved fortsat at henvise kunder til forsikringsselskabet. Store danske forsikringsselskaber, som Tryg, IF, Alm. Brand og Lærerstandens Brandforsikring, fortsætter samarbejdet med Qudos, mens andre selskaber, som Alka, vurderer, at situationen allerede er så alvorlig eller usikker, at de har stoppet samarbejdet med Qudos.

Selv i brancheforeningen Forsikring & Pension har man svært ved at få ordentlige informationer, så man kan rådgive medlemmerne.

”Vi ved faktisk ikke meget om situationen i Qudos, og det er derfor svært for os at anbefale vores medlemmer noget som helst. Vi får ikke ret meget information fra Finanstilsynet, og det gjorde vi heller ikke omkring Husejernes Forsikring. Det seneste, vi har hørt fra tilsynet er, at de har styr på udviklingen i Qudos,”

siger underdirektør Hans Reymann-Carlsen.

TAVSHEDSPLIGT I TILSYNET

Men den form for garantier afviser man fra Finanstilsynets side nogensinde at have givet om situationen i Qudos. Fra vicedirektør Jan Parner lyder det: ”Jeg kan oplyse, at Finanstilsynet grundet tavshedspligten ikke udtaler sig om enkeltvirksomheder under tilsyn, og ej heller udsteder garantier på selskaber. Af samme grund vil jeg gerne gøre det klart, at sætningen ”at I har fortalt dem (F&P), at der er styr på situationen i forsikringsselskabet Qudos” i din mail faktuelt ikke er korrekt,” skriver han i en mail til Økonomisk Ugebrev.

Netop grundet tavshedspligten vil Jan Parner ikke udtale sig yderligere om tilstanden i Qudos. Men det efterlader hele forsikringsbranchen i en situation, hvor nogle altså ikke tør være med længere, mens andre ser tiden an. Det fremgår af et rundspørge, som Økonomisk Ugebrev har foretaget i sektoren.

Baggrunden er, at alarmsignalerne er ildrøde omkring Qudos – særligt grundet de nylige erfaringer med Husejernes Forsikring, der også solgte ejerskifteforsikringer i Danmark. Ikke mindst ejendomsmæglerne og advokater mærkede det dengang, da det er dem, der har kontakten til kunderne, når de køber hus. Danske Boligadvokater advarer nu kunderne.

”Vi har oplyst om situationen til vores medlemmer, og personligt fortæller jeg alle kunderne, at Qudos er under skærpet tilsyn. Stort set uden undtagelse ender det med, at kunden så indhenter et andet tilbud. Det er også den fornemmelse, jeg har hos vores medlemmer,” siger formand Jan Schøtt-Petersen.

To af Danmarks største kæder – EDC og Home – har netop advaret kæderne om situationen, og Økonomisk Ugebrev erfarer, at salget af Qudos-forsikringer også her er gået helt i stå.

HUSEJERNES-SAG SKRÆMMER

Men det kan ende endnu værre for forsikringsselskaberne, hvis Qudos ikke klarer skærene. Først og fremmest kan konsekvenserne ramme helt op i direktionslokalerne, som beskrevet i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev. Her fremgik det, at den tidligere bestyrelsesformand i Husejernes Forsikring – Jens Erik Christensen – er af Finanstilsynet blevet frataget retten til at sidde i finansielle bestyrelser i fem år.

Den afgørelse hviler på, at han burde være stoppet med at sælge ejerskifteforsikringer allerede inden Finanstilsynet gav påbud. Det er noget, der nu diskuteres flittigt i flere bestyrelser, da Finanstilsynet dermed også gjorde det klart, at andre alarmsignaler også skal følges.

Men der er også en anden lære fra konkursen i Husejernes Forsikring. Lige nu undersøges ejendomsmæglerne af et af Danmarks største advokatfirmaer for deres ansvar i denne sag. Mon ikke der vil blive et lignende krav om sådan en undersøgelse, hvis det galt for Qudos? Og så er det pludselig forsikringsselskaberne, der skal undersøges.

Carsten Vitoft

Læs resten af artiklen her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank