Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Efter tre konkurser: Tilsyn i opgør med kriseramte Gefion

Carsten Vitoft

søndag 04. august 2019 kl. 14:10

Efter flere måneders granskning af forsikringsselskabet Gefion Insurance har Finanstilsynet over sommeren været på banen med en sønderlemmende kritik af selskabet. Nu må Gefion ikke længere tegne nye forsikringer og vokse, og tilsynet kræver helt ekstraordinært ny kapital inden for få måneder.

Økonomien i Danmarks hurtigst voksende forsikringsselskab, Gefion Insurance, er tilsyneladende løbet helt af sporet. Efter en kometvækst på ganske få år, der har gjort selskabet dobbelt så stort som Købstædernes Forsikring, konkluderer Finanstilsynet nu i en ny inspektionsredegørelse , at ledelsesforholdene er i elendig stand.

Både risikostyringen, beregningen af selskabets hensættelser og solvenskrav får heftig kritik fra tilsynet i en ny redegørelse fra juli, og helt ekstraordinært skal selskabet nu ud at finde godt 40 mio. kr. i ekstra kapital. ”Finanstilsynet vurderede, at selskabets ledelsessystem afveg så væsentligt fra lovens krav, at selskabet blev pålagt et kapitaltillæg på 39,2 mio. kr. til selskabets solvenskapitalkrav. Finanstilsynets afgørelse om kapitaltillægget er offentliggjort separat,” lyder den kradse kritik fra Finanstilsynet.

KREATIVE METODER

Det kommer oven i, at Gefion Insurance allerede ved årsskiftet nåede et nyt lavpunkt for selskabets solvens på 72 procent – ikke så lidt under lovens mindstekrav på 100 procent. To gange siden har selskabet brugt kreative metoder til at øge solvensen kunstigt via selskabets skatteforhold. Men begge gange er det blevet underkendt af tilsynet, der nu også har krævet en genoprettelsesplan for økonomien i selskabet.

”I henhold til lov om finansiel virksomhed skal et gruppe 1-forsikringsselskab, som ikke opfylder solvenskapitalkravet, udarbejde en plan for genoprettelse, der beskriver de foranstaltninger, der er nødvendige for, at selskabet igen kan opfylde solvenskapitalkravet. Planen for genoprettelse skal forelægges Finanstilsynet til godkendelse senest to måneder efter, at selskabet har konstateret, at det ikke opfylder solvenskapitalkravet,” forklarer vicekontorchef Ulrik Poulsen fra Finanstilsynet.

Dermed er der stor risiko for, at Gefion Insurance kan blive det fjerde danske forsikringsselskab, der går ned på få år. I 2016 måtte Husejernes Forsikring og Alpha Insurance smide håndklædet i ringen, og i slutningen af sidste år var turen kommet til Qudos Insurance – en sag der nu minder ikke så lidt om situationen i Gefion.

I begge tilfælde afslørede inspektioner fra Finanstilsynet, at helt centrale mekanismer i selskaberne var styret så dårligt, at tilsynet ikke var i stand til at gennemskue de økonomiske forhold. Hvad angår Gefion specifikt lyder det:

”På inspektionen blev selskabets ledelsessystem gennemgået, særligt i forhold til kontrol af de outsourcede aktiviteter. Finanstilsynet vurderede, at selskabets ledelsessystem havde en række mangler, idet selskabet ikke førte den fornødne kontrol med eksterne agenter og skadesbehandlere, og selskabet ikke havde tilstrækkeligt effektive compliance-, risikostyrings- og interne auditfunktioner. Selskabet fik derfor en række påbud med henblik på at sikre, at selskabet får effektive former for virksomhedsstyring.”

SOLVENS IGEN UNDER 100

Indtil der kommer styr på forholdene, skal Gefion Insurance skaffe godt 40 mio. kr. i ekstra kapital – ud over at bringe selskabets solvens over 100 igen. Den lød i forbindelse med tilsynets inspektion på 86 procent. Det kommer så oven i, at Gefion her i foråret netop har fået tilført godt 40 mio. kr. fra de eksisterende ejere. Indtil de nye 40mio. kr. er fremskaffet, må Gefion ikke vokse, hvilket ifølge tilsynet betyder, at præ- mierne ikke må stige i 2019, og selskabet ikke må udvide forretningen til nye lande eller tegne nye forsikringsprodukter.

Gefions ledelse har ikke ønsket at svare på Økonomisk Ugebrevs spørgsmål, men ledelsen skriver på selskabets hjemmeside, at den er meget uenig i tilsynets konklusioner, og at selskabet nu vil anke sagen til Erhvervsankenævnet. Akkurat det samme som Qudos gjorde i slutningen af 2018. Qudos nåede dog at gå ned, inden nævnet behandlede sagen.

Det springende punkt er nu, om Erhvervsankenævnet vil give klagen opsættende virkning, sådan at Gefion ikke behøver at skaffe de ekstra 40 mio. kr., før klagen bliver behandlet af nævnet. Indtil da har Gefion godt en måned til at overbevise Finanstilsynet om selskabets genoprettelse.

Læs Økonomisk Ugebrevs og fagredaktør Carsten Vitofts tidligere artikler i serien om den danske forsikringsbranche, de mange konkurser og den danske forsikringsmafia her .

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank