Forsikringskonkurser afslører stort smuthul i Fit & Proper-regler

Flere finansfolk bag de seneste års danske forsikringskonkurser driver fortsat finansiel virksomhed i udlandet, og de kan dermed stadig sælge finansielle produkter og rådgivning til danskerne på tværs af landegrænser. Finanstilsynet erkender, at man ikke kan gøre meget, hvis de er godkendte i udlandet. Uhensigtsmæssigt, siger Forbrugerrådet TÆNK. Fagredaktør Carsten Vitoft fortsætter her artikelserien om Forsikringsmafiaen.

Finansfolkene bag en række danske forsikringskonkurser, som har ramt hele det europæiske forsikringsmarked, fortsætter med at drive virksomhed både i Danmark og i andre europæiske lande. Også selv om flere af dem nu har fået konkurskarantæner og omstødelsesdomme imod sig.

Regeringen og Finanstilsynet arbejder ellers for tiden på at stramme op på fit & proper-reglerne. Men meget tyder på, at de også skal se på et hul i loven, der betyder, at finansfolk, der får frataget en fit & proper-godkendelse, eller ikke kan få den i Danmark, i stedet kan drive finansiel virksomhed fra et af vores nabolande.

Ikke virkning i udlandet
Overvejelserne bekræftes af Finanstilsynet i et svar til Økonomisk Ugebrev:

”Den danske afgørelse har ikke virkning i udlandet, så hvis den udenlandske myndighed godkender en fit and proper-ansøgning, så kan vedkommende besidde den rolle, som vedkommende har fået tilladelse til, både i selskabets hjemland og ved grænseoverskridende aktiviteter.”

Finanstilsynet er altså i sidste ende magtesløst – man kan kun advare mod finansfolk, som de danske myndigheder ikke selv vil fit & proper-godkende, og tilsynet hold­er også et vågent øje med, hvad der sker.

”Finanstilsynet må ikke udtale sig om konkrete sager. Generelt kan vi oplyse, at vi naturligvis holder øje med, at personer, der bestrider en funktion i en finansiel virksomhed, der kræver en fit and proper-godkendelse, har sådan en,” forklarer Birgitta Nielsen, kontorchef for Finanstilsynets kontor for tilsyn med reassurance og skadesforsikring.

Den hidtil dyreste konkurs for det danske samfund er Qudos Insurance, der står til at koste Garantifonden for Skadesforsikring mere end 1 mia. kr. Her driver den centrale bagmand Nicolai Borcher Hansen fortsat investeringsvirksomhed fra London, og det samme gælder flere af folkene bag konkurserne i Alpha og Gefion Insurance, som beskrevet i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev.

”Selv om reglerne om et tilsyn kan misbruges, så er der mig bekendt ikke noget til hinder for, at tilsynene taler sammen og dermed undgår, at de værste syndere bare fortsætter i et nyt land. Meget taler for et sådant samarbejde, som måske allerede eksisterer via arbejdet i den europæiske tilsynsmyndighed EIOPA. Det kan være, at vi endnu ikke har hørt alt fra tilsynet i forhold til konsekvenserne af konkurserne,” lyder det fra direktør Torben Weiss Garne fra Garantifonden for Skadesforsikring.

Stramninger overvejes
I Forbrugerrådet TÆNK fortæller cheføkonom Morten Bruun Pedersen, at politikerne lige nu har et ønske om at stramme reglerne vedrørende fit & proper, for at styrke tilliden til den finansielle sektor, da netop tillid er forudsætningen for en velfungerende finanssektor.

”Det overrasker mig, at man kan være fit & proper og drive grænseoverskridende forsikringsvirksomhed i Danmark efter mange af disse for garantifonden dyre konkurser. Det er ikke hensigtsmæssigt. Forsikringsselskaber er en væsentlig del af den finansielle sektor, og forsikringsselskaber indgår i forretningsmodellen bag de såkaldte finansielle supermarkeder. Derfor må det være et oplagt krav, at forsikringsselskaber skal leve op til de samme fit & proper-krav som banker,” siger han.

Måske er forsikringskonkurser ikke så vigtigt et anliggende for den finansielle stabilitet, som når det gælder personer, der står i spidsen for bankerne. Eller også kan der være en frygt for at træde vores nabolande over tæerne.

”Regler om egnethed og hæderlighed fremgår af lov om finansiel virksomhed og har historisk set været et nationalt anliggende. Flytning til et andet land kan derfor være et smuthul. Spørgsmålet er, om man ønsker at ændre dette politisk, ikke mindst da en ændring vil kunne ramme nordiske selskaber og erhvervsledere,” siger centerdirektør og Ph.d. Lars Christian Ohnemus fra CBS.

Men flere retsafgørelser her i Danmark i 2021 har altså endnu ikke haft de store fit & proper-konsekvenser for folkene bag de danske forsikringskonkurser, som her i Økonomisk Ugebrev er døbt forsikringsmafiaen.