Det er et åbent spørgsmål, om politikerne eksproprierede private penge, da de sidste år åbnede Garantifonden for Skadesforsikring for at hjælpe tusindvis af kriseramte boligejere, siger professor. Det er bestyrelsens ansvar at sikre, at fondens vedtægter bliver overholdt, og fondens revisor må kræve en forklaring fra den.
Jorden er blevet brændende varm under bestyrelsen i Garantifonden for Skadesforsikring, der i løbet af det seneste år har brugt over 100 mio. kroner uden om fondens vedtægter. Fonden er skabt til at hjælpe medlemmer af garantifonden. Men fondens pengekasse blev ekstraordinært åbnet sidste år, da det internationale forsikringsselskab Gable Insurance gik ned og efterlod 26.000 danskere uden en ejerskifteforsikring. Pengekassen blev åbnet med et lovindgreb, selvom fonden er en selvejende og privat fond.
Professor Rasmus Kristian Feldthusen fra Københavns Universitet siger, at spørgsmålet om en selvejende institutions retsstilling i forhold til statens adgang til ved lov at bestemme, hvordan institutionens midler skal anvendes, er et juridisk kildent spørgsmål.
”Hvis jeg sad i en bestyrelse i en privat selvejende institution, hvis formue stammer fra private midler, ville jeg seriøst overveje, om det ikke var nødvendigt at gå rettens vej for at få domstolenes ord for, hvorvidt bestyrelsen er forpligtet til at uddele midler på en måde, som der ikke er dækning for i vedtægten. Jeg ville i det mindste få lavet en uvildig undersøgelse for at få afklaret situationen,” siger han.
Det er bestyrelsens opgave at sikre sig, at fondens midler alene bliver brugt i overensstemmelse med fondens vedtægter. Vedtægterne fastslår, at kun medlemmer af garantifonden kan få hjælp, og Gable Insurance var ikke medlem. Derfor kan der være tale om ulovlig ekspropriation af fondens midler.
Professor Feldthusen fortæller, at der har været et nogenlunde enslydende fortilfælde tilbage i 2004, hvor staten ønskede at omdanne Københavns Havn til et statsligt aktieselskab, og den gang blev beskyldt for at ekspropriere 1,74 mia.kr. Sagen endte i højesteret, hvor staten dog vandt, men der er bl.a. fondsretlige eksperter, som anser afgørelsen i Højesteret for at være problematisk.
Københavns Havn var også en selvejende institution, men garantifonden er oven i dette også privat. Det bekræfter bestyrelsesformand i garantifonden Jesper Rasmussen, men det er erhvervsminister Brian Mikkelsen tilsyneladende helt uenig i. Det var ministeren, der via en lovændring åbnede for fondens midler.
”Vi har en fælles konstatering med ministeriet, at det er paragraf 1, stykke 1 i loven om garantifonden, der gælder. Nemlig at vi er en privat selvejende fond. Det er vi enige om, og så er den historie fra vores side ikke længere,” siger Jesper Rasmussen, som dog måske er kommet på andre tanker.
Ministeren erkender dog, at der op til loven var et udestå-ende spørgsmål om ekspropriation, og derfor skrev han ind i lovbemærkningerne, at fonden er at betragte som en offentlig institution. I dag vil ministeren ikke interviewes, men lader via sin presseafdeling vide, at han ikke har skiftet mening.
Jesper Rasmussen har ingen kommentarer til, om der var tale om ekspropriation. Men det er en bestyrelses opgave at sikre, at midler i en privat selvejende institution bliver brugt efter vedtægterne.
”Det her er en kompleks sag fordi vi har vedtægten på den ene side og en lov om, at pengene skal dække et formål, der ligger uden for vedtægten, på den anden side. Bestyrelsen sidder så lige i midten af dette. Jeg har set på loven for garantifonden. Der står, det er en privat selvejende institution. Jeg mener ikke, at det uden videre er åbenlyst, at staten blot kan tage de her penge. Det er private midler der er indbetalt til garantifonden,” slutter Rasmus Kristian Feldthusen.
Garantifondens bestyrelse går til angreb
Efter Ugebrevet i denne uge har spurgt til bestyrelsesansvar i garantifonden, kom det fredag morgen frem, at bestyrelsen nu har valgt at stævne den svenske forsikringsmægler Howden. Jesper Rasmussen udtalte til Politiken og DR Nyhederne, at svenskerne har vildledt de danske kunder.
Bestyrelsen har ellers samtidig bestilt en advokatundersøgelse i det danske advokatfirma Kromann Reumert, der netop skulle placere et ansvar i sagen. Men undersø-gelsen er langt fra færdig, og den er netop blevet udskudt tre måneder. Og netop ansvarsplaceringen af udenlandske forhold skulle komme efter den danske redegørelse.
Carsten Vitoft