Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Boris slår tilbage: PwC hives i retten for at skjule dokumenter

Carsten Vitoft

tirsdag 27. februar 2024 kl. 11:25

Boris Frederiksen

Revisionsnævnet afsagde for nylig en kendelse til for­del for en statsaut. revisor i forbindelse med Qudos’ konkurssag. Men opgøret med revisor er langt fra slut, lyder det fra kurator. Han trækker nu hele PwC i retten for at skjule vigtige revisionsdokumenter i sa­gen, og eksperter vurderer, at han har gode kort på hånden. Fagredaktør Carsten Vitoft gennemgår sagen

En ellers halvkedelig sag ved Revisornævnet er i gang med at udvikle sig til en højdramatisk affære, efter statsaut. revisor Jesper Edelbo fra PwC har nægtet at udlevere vigtige doku­menter i oprydningen efter Qudos Insurance konkurs i 2018.

En byretsdommer pålagde allerede i oktober 2022 revisi­onshuset, at det skulle fremlægge en række interne arbejds­papirer i erstatningssagen efter Qudos Insurance. Denne sag er kørt sideløbende med sagen i Revisionsnævnet.

Men PwC gik dommeren direkte imod og nægtede at udlevere de vigtige dokumenter, kan man forstå af Revi­sornævnets nylige afgørelse.

Står fast på hemmeligholdelse

”Revisionspartnerselskab X har til trods herfor og Konkursbo­ets anmodninger herom senest ved e-mail af 21. august 2023 ikke opfyldt editionspålægget og fremsendt de omfattede arbejdspapirer. Revisionspartnerselskab X har derimod ved e-mail af 24. august 2023 meddelt Konkursboet, at Revisions­partnerselskab X ”ikke vil træffe beslutning om eventuel opfyl­delse af editionspålægget, før Revisornævnets behandling af konkursboets klage over Jesper Edelbo er afsluttet,” lyder det.

Men selv om afgørelsen nu foreligger, vil PwC efter det oplyste stadig ikke udlevere papirerne, som altså må for­modes at indeholde stærkt belastende information om den måde, hvorpå PwC løbende har revideret regnska­berne i Qudos Insurance.

”Jeg kan bekræfte, at vi har anket afgørelsen i Revisor­nævnet til retssystemet for at få udlevere de interne ar­bejdspapirer, som PwC altså ikke vil udlevere,” siger Boris Frederiksen til Økonomisk Ugebrev.

Han ønsker på nuværende tidspunkt ikke at uddybe sagen yderligere. Men ifølge afgørelsen kan der ligge en bombe begravet i de hemmelige arbejdsdokumenter, da der sås alvorlig tvivl om, hvorvidt revisor har undersøgt en moderselskabsgaranti godt nok.

Sagen mod først revisor Jesper Edelbo og nu PwC er cen­tral i oprydningen efter de forsikringskonkurser, der har præ­get Danmark de seneste år og tømt Garantifonden for midler. Nu prøver Boris Frederiksen at holde revisorerne ansvarlige for, om regnskaberne var retvisende op til konkurserne.

I både Alpha (2018), Qudos (2018) og Gefion (2018) me­ner Boris Frederiksen, at revisorerne underskrev regnska­ber, der ikke var retvisende, og at selskaberne burde være lukket lang tid før, de selv gik ned. Sagen i Revisornævnet er den første, men Jesper Edelbo og PwC står også ankla­get i konkursen efter Gefion Insurance.

I alt vil kurator Boris Frederiksen have over 600 mio. kr. tilbage – langt de fleste fra revisorerne, og her er det helt centralt, om han kan løfte bevisbyrden om, at revisorerne i bl.a. PwC sjuskede med deres arbejde.

Udokumenteret vidneudsagn

I Revisornævnet seneste afgørelse fik revisor medhold i fem ud af seks klagepunkter. Tilbage var et mindre punkt til en værdi på 5,4 mio. kr., hvilket næppe kan lægges til grund for en konklusion om, at en årsrapport i et milli­ardforetagende ikke var retvisende. Men Revisornævnets konklusioner er alene baseret på Jesper Edelbo eget vid­neudsagn, afgivet i bagklogskabens klare lys. Netop fordi hverken Jesper Edelbo selv eller PwC altså vil fremlægge en række interne dokumenter i sagen, som ifølge deres vidneudsagn støtter op omkring deres synspunkter.

”Selv om Jesper Otto Edelbo (…) således bestrider den af Konkursboet rejste kritik, må det således konstateres, at Jesper Otto Edelbo (…) i al væsentlighed ikke er villig til at fremlægge nogen form for dokumentation for, at han har levet op til de revisionsmæssige pligter ved revisionen af BB A/S’ årsrapport for 2017, herunder ved fremlæggelse af arbejdspapirer, jf. revisorlovens § 23 og den eventuel­le yderligere dokumentation, som Jesper Otto Edelbo (…) måtte have modtaget fra BB A/S i relation til de seks klage­punkter. Dette til trods for, at det i Svarskriftet er anført, at Jesper Otto Edelbo (…) modtog ”fyldestgørende” besvarel­ser i forhold til ledelsens beslutninger af betydning for re­visionen af BB A/S’ årsrapport for 2017,” lyder vurderingen fra kurator Boris Fredriksen ifølge afgørelsen.

PwC har ikke svaret tilbage på Ugebrevets henvendelse.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Forsikringsbosser vakler i Qudos-sagen

torsdag 28. september 2017

Kaos omkring forsikringsgarantiordning

søndag 11. december 2016

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank