Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Ejere sat uden for døren i salg af kriseramt forsikringskoncern

Carsten Vitoft

onsdag 21. juni 2023 kl. 11:15

Kaos på ejerskiftemarkedet: Frida Forsikring erklæret konkurs

Tre kontroversielle ejere ser nu ud til at være fortid i forsikringskoncernen Frida og Domus Forsikring, oply­ser kilder til Økonomisk Ugebrev. Ejerne har hidtil væ­ret en stopklods for et salg af de to kriseramte selska­ber. Et succesfuldt salg kan nu være rykket tættere på. Ifølge brancheeksperter er der fem potentielle købere i feltet, og de skal slå til inden for de næste uger, skri­ver fagredaktør Carsten Vitoft i denne analyse.

Et stort lån på næsten 100 mio. kr. er gået hen og blevet ejer­nes skæbne i et af landet største forsikringsselskaber in­den for ejerskifteforsikringer.

Det er i hvert fald tolkningen fra kilder tæt på salgspro­cessen af Frida og Domus Forsikring, der blev sat i gang her i foråret. For det er ikke længere hverken ejerne eller ledelsen af selskaberne, der er involveret i salget. Långi­verne har taget helt over, erfarer Ugebrevet.

Interesserede købere skal nu henvende sig til Capital Four, som står for de lån, der i løbet af sidste år begynd­te at tynge forsikringskoncernen voldsomt i takt med, at markedet for ejerskifteforsikringer og hele boligmarkedet gik i stå. Det tolkes nu derhen, at ejerne bag koncernen ikke har været i stand til at møde lånebetingelserne – de såkaldte covenants.

FEM KØBERE SPOTTES

Hvis den vurdering holder vand, betyder det, at salgsproces­sen grundlæggende har ændret sig, da ejerne bag koncer­nen, Peter Egede Nielsen, Aage Vind og efter eget udsagn nordmanden Tor Andersen, er sat uden for indflydelse.

Ugebrevet har henvendt sig både til ledelsen i koncer­nen samt til långiverne i Capital Four for kommentarer til denne udvikling. Ingen af dem ønsker at tale med Ugebre­vet, hverken til eller uden for referat.

Aage Vind er dømt to gange i landsretten for at have snydt købere ved salg af ejerandele i Frida og Domus For­sikring. Peter Egede Nielsen og Tor Andersen har i mindre omfang deltaget fra sidelinjen uden at modtage dom for det, men deres roller er rigeligt beskrevet i domsmateria­let, og det har været beskrevet her i Ugebrevet.

Der vil med deres eliminering fra den igangværende salgsproces være en stor sten ryddet af vejen for potentielle købere – ikke mindst hvis man ser på, hvem der kan have gavn af at overtage Frida og Domus Forsikring.

Først og fremmest er der brancheløsningerne, og her er det værd først at forstå, at markedet for ejerskifteforsik­ringer har udviklet sig så vanskeligt de senere år, at ingen af de store selskaber, som Tryg, Topdanmark eller alle de gensidige, udbyder produktet bredt i markedet mere.

Tryg har helt trukket sig fra markedet og henviser end ikke ejerskiftekunder til andre selskaber. Det er meget usædvanligt på forsikringsmarkedet, hvor bundling og mængderabatter spiller en kæmpe rolle. Tryg er derfor første potentielle køber – og også der, Finanstilsynet vil henvende sig først for at afværge endnu en dyr konkurs.

Alm. Brand har købt Codan, der udbyder ejerskifte­forsikringer, men på en måde som skriger på ændringer. Forsikringerne sælges til egne kunder og via samarbejde med mindre banker.

Strømlining vil være gavnlig – ikke mindst med alle de love­de synergier ved opkøbet af Codan. Det kunne et opkøb af Fri­da og Domus være den mest rentable løsning på – ikke mindst nu, hvor man skal forhandle med kreditorerne og ikke ejerne. Oven i det tabte Alm. Brand mange penge ved konkursen i Qudos Forsikring, og det ønsker man næppe en gentagelse af.

FINANSIELLE KONSTRUKTIONER

Den tredje løsning er de gensidige selskaber, der hidtil har brugt Frida og Domus som leverandør af ejerskifteforsik­ringer. Men de har ifølge Ugebrevets oplysninger alle truk­ket sig fra det samarbejde og står derfor – ligesom Tryg – uden leverandør i et marked, hvor man skal have alle pro­dukter på hylden. De gensidige selskaber arbejder også på en løsning af dette problem i øjeblikket, men vurderingen er, at de vil gå sammen og skabe en helt ny udbyder.

Sidstefindes der også to finansielle løsninger. Den før­ste er en kapitalfondsløsning, som dog allerede har væ­ret forsøgt af VIA Equity, der i dag er største ejer af Frida og Domus med 40 pct. Det fejlede, primært på grund af uenigheder med de kontroversielle ejere. Med deres exit kan der være bedre udsigter – også for sådan en løsning.

Og den kan også blive større end VIA Equity, hvis en ka­pitalfond samtidig vil spise både Frida og Domus og oven i det også den største udbyder Dansk Boligforsikring, som tidligere har været til salg ad flere omgange.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Forsikringsbosser vakler i Qudos-sagen

torsdag 28. september 2017

Kaos omkring forsikringsgarantiordning

søndag 11. december 2016

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank