Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Er Frida ved at snyde Boris Frederiksen for 100 mio. kr.?

Carsten Vitoft

onsdag 20. oktober 2021 kl. 9:53

Millionhensættelser kan lukke forsikringskoncern om få uger

Uafhængig forsikringsekspert ser allerede nu starten på, at kapitalfondsejerne er ved at flytte værdierne ud af Frida og over i det koncernforbundne Domus Forsikring. Dermed kan de slippe for at betale 111 mio. kr. Fagredaktør Carsten Vitoft fortsætter artikelserien om Forsikringsmafiaen.

Jorden er begyndt at brænde under forsikringsagenturet Frida Forsikring, der sidder på næsten 25 pct. af det danske marked for ejerskifteforsikringer. I forrige udgave af Økonomisk Ugebrev meldte ejendomsmæglerkæden Home ud, at man nu stopper samarbejdet, mens Nybolig og Codan er gået i tænkeboks på spørgsmålet

Nu melder en af landets mest erfarne eksperter i ejerskifteforsikringer sig også på banen som kritiker. Han frygter ikke bare, at Frida bliver væltet af kravet på 111 mio. kr. fra kurator Boris Frederiksen. Han frygter også, at de udenlandske kapitalfonde bag Frida Forsikring på ingen måde har i sinde at betale en rød øre – og at de nu er gået i gang med at tømme Frida for værdier.

Medarbejde flyttes
”Når Frida bliver ramt af disse krav fra Boris Frederiksen, er det min påstand, at ledelsen sikkert pønser på at dreje nøglen om og flytte de 40 medarbejdere ud af Frida og over i Domus – og så lave skadesadministrationen der. Agenturet Frida har ejerne egentlig ikke så meget at bruge til mere. Man kan allerede nu se, at det, vi kalder bestillervejen i praksis er flyttet fra Frida til Domus,” siger Søren Ahlgren Mortensen fra Din Forsikringsekspert, der selv ikke længere henviser kunder til Frida og Domus.

Videre siger han: ”Det vil sige, at Frida tidligere var den, der bestilte og håndterede betalingen af tilsynsrapport, elinstallation-rapport og energimærke. Det er nu flyttet til Domus. Og her bliver det svært for udenforstående at se, hvordan pengene derefter fordeles mellem Frida og Domus.”

Kravet fra Boris Frederiksen blev fremsat i slutningen af sidste år, men Frida ikke har hensat en krone. I stedet valgte ejerne at udbetale hele overskuddet og egenkapitalen i udbytte til kapitalfondene, hvilket flere uafhængige revisorer står helt uforstående over for som beskrevet i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev.

Frida og Domus Forsikring er begge ejet af de samme tre udenlandske kapitalfonde hjemhørende i Luxembourg og Dublin. Frida har været agenturet, der har stået for de lukrative forretninger som salg og skadesbehandling, mens Domus er forsikringsselskabet, der historisk har været en dårlig forretning.

Men efter konkurserne i Husejernes Agentur i 2016 og Qudos i 2018 er markedsbetingelserne ændret væsentligt, og der er reelt kun to aktører tilbage, der deler markedet imellem sig: Domus Forsikring og Dansk Boligforsikring.

Priserne er på vej op, og begge har kronede dage. Overskuddene er braget i vejret på blot to år, og der udbetales tocifrede millionbeløb til ejerne på et marked, hvor ingen tidligere kunne skabe overskud.

Det er formentlig til store glæde for Finanstilsynet, der jo gerne ser økonomisk stærke forsikringsselskaber. I tilsynet bekræfter man da også uofficielt, at Frida Forsikring ikke har den store interesse, da alle hensættelserne til ejerskifteforsikringerne ligger i Domus.

Fokus på Domus
Samme holdning gør sig gældende i Garantifonden for Skadesforsikring, der er godt nervøse for erstatningskrav efter fire krak siden 2016. Direkte adspurgt, om man frygter situationen i Frida, lyder det fra Garantifondens direktør Torben Weiss Garne: ”Vores fokus er ligesom Finanstilsynet på Domus Forsikring. Men der er ikke nyt fra tilsynet.”

Garantifonden er i den underlige situation, at man kan tabe de 111 mio. kr., hvis Frida lukkes eller går ned. Men man kan tabe et milliardbeløb, hvis Domus ender med at gå ned. Og helt katastrofalt endnu flere penge, hvis begge går ned.

Domus har nemlig allerede betalt Frida for at skadesbehandle alle kunderne i fremtiden. Så hvis Frida går ned, skal Domus betale for skadesbehandlingen igen, da det er hos dem, forpligtelsen til skadesbehandlingen ligger. Præcis den situation, der har ført til kurator Boris Frederiksens krav om tilbagebetaling af 111 mio. kr., som netop var forudbetalt fra Qudos Insurance. Men de penge er antageligt allerede udbetalt til kapitalfondejerne i udbytte.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Forsikringsbosser vakler i Qudos-sagen

torsdag 28. september 2017

Kaos omkring forsikringsgarantiordning

søndag 11. december 2016

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank