Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Forsikringsgigant løb fra regning på 170 mio. – nu tilbage i Danmark

Carsten Vitoft

fredag 26. januar 2024 kl. 10:45

Forsikringsgigant løb fra regning på 170 mio. – nu tilbage i Danmark

170 mio. kr. – så meget lød regningen på, dengang Husejernes Forsikring gik konkurs og efterlod 26.000 danske boligejere uden en ejerskifteforsikring. Det skete til trods for, at den globale forsikringsmægler Howden Insurance Brokers havde udstedt garantier til kunderne. Nu er Howden Brokers tilbage i Dan­mark – efter et hemmeligt forlig med Garantifonden for Forsikring. Fagredaktør Carsten Vitoft skriver.

En af verdens største forsik­ringsmæglere gør nu igen sin entré på det danske pensions- og forsikringsmarked, ef­ter en pinlig exit tilbage i 2016.

Midt mens forsikringskrisen var på sit højeste, gik Hus­ejernes Forsikring i tv-nyhederne i den bedste sendetid og udstedte garantier til de danske boligkøbere, som havde købt en ejerskifteforsikring i selskabet. Men det skulle de al­drig have gjort. For garantiens ejermand var det den globale mægler Howden Insurance Brokers. Det viste sig senere, at garantien intet var værd, da Howden ikke havde tænkt sig at betale regningen efter konkursen i Husejernes Forsikring.

Juridiske benspænd

”De har inden konkursen bildt danske kunder ind, at de var omfattet af en garantiordning, som viste sig at være nærmest ikke-eksisterende. Det mener vi er ansvarspå­dragende.” Sådan lød udtalelsen fra den daværende be­styrelsesformand i Garantifonden for Skadesforsikring, Jesper Rasmussen, til Økonomisk Ugebrev.

Garantifonden endte med regningen og sagsøgte Howden for 96 mio. kr. Men heller ikke den regning hav­de Howden tænkt sig at betale, lød meldingen. I stedet hyrede man internationale topadvokater, som trak sagen i langdrag. I flere år måtte Garantifonden slås for overho­vedet at finde et land, hvor retssagen kunne holdes.

Efter en tur i Østre Landsret endte Howden dog med at indgå et hemmeligt forlig med Garantifonden. Det skete for godt et år siden, hvorefter Garantifonden hverken måtte tale om erstatningens størrelse eller forligets øvrige indhold.

Howden har så vidt vides aldrig erkendt skyld i sagen, som ellers kostede en lovændring for at redde de 26.000 danskerne.

Men nu er Howden altså tilbage i fuldt flor på det danske forsikringsmarked. Det er sket med sidste måneds opkøb af North Risk, som er markedets for tiden hurtigst voksende forsikringsmægler. I den forbindelse har Uge­brevet bedt om interviews med både adm. direktør Lars Gundorph fra North Risk, adm. direktør Trond Tidemann i det norske moderselskab BankBrokers og de nye ejere i Howden Insurance Brokers. Ingen af dem ønskede dog i sidste uge at stile op til interview.

De stillede ellers beredvilligt op, da nyheden om op­købet slap ud for kort tid siden. I pressemeddelelsen er det de helt store gloser, der findes frem om det nye ægte­skab. Direktør Lars Gundorph skriver om ”stærk ansvars­følelse”, ”fælles tankesæt” og ”et perfekt match” mellem danske North Risk og Howden Insurance Brokers.

Hvordan det hænger sammen med, at selskabet for få år siden altså nægtede at leve op til deres ansvar overfor danske forsikringskunder og efterlod Garantifonden med regningen, ville ingen af partnerne dog svare på i sidste uge. Heller ikke hvorfor man i al stilhed senere indgik forlig og betingede sig, at ingen efterfølgende måtte tale om det offentligt.

Det betyder også, at Garantifonden i dag ikke må sige noget om sagen. Men Økonomisk Ugebrev erfarer, at det ikke var småpenge-som Howden nu har betalt tilbage for at slippe for en meget ubehagelig dansk retssag.

Howden var sagsøgt sammen med den tidligere besty­relsesformand Jens Erik Christensen, der også var mange­årig topchef i Codan. Det var ham, der gik på tv og beroli­gede hele Danmark med garantien, men han endte med at betale en høj pris for det, da han blev frataget sin fit og proper-godkendelse og måtte forlade et utal af bestyrelser.

Får det svært

Ud over nu at skulle tilbageerobre tilliden hos de danske forsikringskunder bliver det et noget sværere marked, som Howden nu kommer tilbage i. Det er på ganske få år blevet mastodonternes kamp mellem de danske forsik­ringsmæglere, da markedet nu er domineret af globale selskaber, som er langt større end de forsikrings- og pen­sionsselskaber, de lever af at rådgive omkring.

Willis (WTW), AON, Mercer og altså nu Howden er til stede over det meste af kloden. Howden har 15.000 med­arbejdere, årlige præmier på 35 mia. dollar og er til stede i 50 lande.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Forsikringsbosser vakler i Qudos-sagen

torsdag 28. september 2017

Kaos omkring forsikringsgarantiordning

søndag 11. december 2016

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank