Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Home stopper salg af omstridte forsikringer

Økonomisk ugebrev

søndag 19. juni 2016 kl. 14:42

Tusindvis af kunder i Danske Banks datterselskab, Home, risikerer at stå tilbage med værdiløse forsikringer, da forsikringsselskabet i Lichenstein bag samarbejdspartneren, Husejernes Forsikring, mangler penge.

Danske boligejere risikerer tab på et tocifret millionbeløb. I alt kan der være tale om 15.000 danskere, der mister deres ejerskifteforsikring.

Danske Banks ejendomsmæglerkæde tager nu konsekvensen af den systematiske snyd af forsikringskunder, der er forgået i Husejernes Forsikring, som beskrevet i TV2 programmet Whi – stleblower den 19. maj.

Programmet afslørede, hvordan kunder i bl.a. det Danske Bank-ejede Home var blevet snydt for dækninger, de ellers var berettigede til, hvis de havde en købt deres ejerskifteforsikring i samarbejdspartneren Husejernes Forsikring. Og hvordan der i Husejernes Forsikring var deciderede ”tæskehold”, der skulle få kunderne til at makke ret. Men den forretningspraksis holder ikke, hvis man vil samarbejde med Home og Danske Bank, lyder det nu.

”Det er korrekt, at vi har suspenderet vores rammeaftale med Husejernes Forsikring. Det skete i maj måned. Årsagen var, at vi blev bekendt med forretningsadfærd tilbage i tiden under den tidligere direktør, som vi ikke fandt foreneligt med værdierne i vores kæde,” skriver relationschef Mads Ellegaard i en mail til Økonomisk Ugebrev.

Gable tæt på konkurs
Spørgsmålet er, om samarbejdet med Husejernes Forsikring nu vil ride Danske Bank koncernen som en mare i flere år frem. Nu viser det sig nemlig også, at det udenlandske forsikringsselskab bag Husejernes Forsikring, Gable, der altså har ansvaret for forsikringsdækningen, er tæt på konkurs. Gable har netop meddelt børsen i London, at man ikke kan leve op til de nye europæiske kapitalkrav under Solvency II.

I den nylige meddelelse fra Gable hedder det, at bestyrelsen har konkluderet, at den ikke kan rejse nok kapital til at leve op til de nye kapitalkrav, og at hele selskabets forretningsmodel synes inkonsistent med de nye kapitalkrav. Aktiekursen er faldet som en sten og ligger nu nær et stort rundt nul på børsen i London.

Direkte adspurgt hvor det efterlader kunder, der har købt sådan en ejerskifteforsikring i Home, skriver Mads Ellegaard: ”Har man en ejerskifteforsikring i et hvilket som helst forsikringsselskab, uanset om det er dansk eller udenlandsk, og der forekommer en konkurs i det selskab, så ophører dækningen i alle tilfælde,” skriver Mads Ellegaard fra Home, der dog erkender, at den danske garantifond holder hånden under danske forsikringsselskaber.

Han har ikke nogen kommentarer til udviklingen i Gables økonomisk situation og ønsker heller ikke at oplyse, hvor mange kunder, der nu risikerer at stå tilbage med en ejerskifteforsikring, der er værdiløs. Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger kan der være tale om femtusinde kunder alene fra Home – og derudover 10.000 andre kunder.

Værdiløse forsikringer
Pressechef Louise Anine Kampp Rasmussen fra Husejernes Forsikring vil dog godt sige noget om den nye udvikling i Gable, der står bag forsikringerne. ”Vi forholder os til, at Gable overvåges af og er i tæt kontakt med Lichtensteins finanstilsyn. Gable har som bekendt meldt ud, at man er i gang med en rekonstruktion af selskabet med henblik på, at Gable skal opfylde Solvency II-kravene i tredje kvartal 2016, hvilket er i overensstemmelse med myndighedernes krav om, at Solvency II skal være indført inden udgangen af 2017. Gable har oplyst til børsen i England, at kapitalgrundlaget i Gable vil blive styrket med 10 mio. britiske pund,” skriver hun i en mail til Økonomisk Ugebrev og tilføjer:

”Med baggrund i ovenstående har vi svært ved at se, at vi skulle ende i en situation, hvor Gable måtte gå konkurs. Skulle vi havne i den utænkelige situation, er vores kunder ikke anderledes stillet end alle de andre tusindvis af danske kunder, som har forsikringsdækning i et af de mange udenlandske forsikringsselskaber, som agerer på det danske forsikringsmarked.”

Men den kapitaltilførsel er langt fra så sikkert i havn, som pressechefen giver udtryk for. I en anden fondsbørsmeddelelse skriver Gable, at kapitaltilførslen er ”inappropriate”, og man nu arbejder med andre løsninger – herunder et salg af selskabet. Hvad det betyder for de måske 15.000 danske kunder, er derfor stadig helt usikkert. Der er dog ingen tvivl om, at deres ejerskifteforsikringer ikke er meget værd, hvis Gable ikke får tilført flere penge. I danske forsikringsselskaber ville kunden være dækket af en garantifond.
Læs resten af artiklen her

læs hele udgivelsen her

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Forsikringsbosser vakler i Qudos-sagen

torsdag 28. september 2017

Kaos omkring forsikringsgarantiordning

søndag 11. december 2016

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank