Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Kurator mistænker forsikringsmafia for at tømme konkursboer

Carsten Vitoft

tirsdag 08. oktober 2019 kl. 8:28

Kammeradvokat Boris Frederiksen undersøger for tiden en række transaktioner op til de to spektakulære forsikringskonkurser sidste år. Transaktionerne kan have tømt et tocifret millionbeløb ud af selskaberne op til konkurserne i Alpha og Qudos Insurance. Selskaber for millioner af kroner blev handlet rundt i mellem de to senere konkursramte forsikringsselskaber og andre tilknyttede selskaber.

Nettet strammes nu om en håndfuld tidligere forsikringsdirektører, der som ledere eller ejere stod bag Alpha Insurance og Qudos Insurance op til konkurserne, der efterfølgende har påført Garantifonden for Skadesforsikring og de danske forsikringstagere milliardtab.

Økonomisk Ugebrev erfarer, at der var særdeles tætte bånd mellem ejerne bag disse to selskaber, og at de indgik en række millionhandler lige op til og under konkursen i Alpha Insurance. Millionhandlerne fortsatte via mellemmænd efter Alphas konkurs og indtil også Qudos Insurance gik ned senere på året.

TÆT NETVÆRK

Kurator Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten er nu blevet opmærksom på det særdeles tætte netværk mellem disse personer, som Økonomisk Ugebrev tidligere har døbt den danske forsikringsmafia. Meget tyder på, at særligt et selskab – ASG Forsikringsagentur – er flyttet rundt i cirkulære handler mellem flere af bagmændene og de konkursramte forsikringsselskaber.

”Vi kan konstatere, at ASG handles rundt i perioden fra inden sammenbruddet i Alpha og frem til sammenbruddet i Qudos. På tidspunktet for sammenbruddet i Qudos er ejerskabet havnet i Qudos, hvilket, henset til at selskabets værdi på dette tidspunkt har været begrænset, på-kalder sig vores interesse. Vi forventer at have en konklusion på vores undersøgelser senere på året,” siger Boris Frederiksen til Økonomisk Ugebrev.

Han tilføjer, at han både kigger på ASG Forsikringsagentur i regi af ejerskaber under Alpha og Qudos Insurance. Han vurderer, at han om få måneder vil være klar med sine konklusioner om, hvorvidt der kan gøres ansvar gældende overfor de involverede personer.

To af folkene, Leif Corinth-Hansen og Bo Lundqvist, der stod bag Alpha Insurance, er allerede under mistanke for lø-bende at have tømt penge ud af Alpha Insurance i en årrække op til konkursen. Det skete via et datterselskab i Schweiz, som de begge stod bag, uden at det fremgik nogen steder. Det er beskrevet i Økonomisk Ugebrev nummer 6, 2019.

Samtidig viser det sig, at de nævnte personer også havde et andet datterselskab – ASG Forsikringsagentur – som de solgte til Qudos Insurance for et ukendt millionbeløb kort tid inden, de mistede kontrollen med Alpha Insurance. Qudos Insurance betalte derefter et også ukendt millionbeløb for selskabet til en mangeårig samarbejdspartner med Alpha Insurance, der igen derefter købte et nyt selskab, Beta Aviation.

FLERE ASPEKTER I UNDERSØGELSEN

Kammeradvokaten undersøger nu, om sælgerne af Beta Aviation var Leif Corinth-Hansen og Bo Lundqvist, og om der via denne række af handler kan være kanaliseret flere millioner ud af Alpha Insurance i tiden frem til konkursen. Økonomisk Ugebrev erfarer, at undersøgelserne også skal afdække, om direktør og ejer af ASG Kim Holten undervejs kan have tilgodeset sig selv – lige som ejeren bag Qudos Insurance, Nicolai Borcher Hansen kan have fået sin del af kagen. Det afviser de dog begge.

”Alpha Insurance solgte primo 2018 sine 25 procent til Qudos Insurance. I øvrigt har jeg ikke nærmere kendskab til den handel, de to parter indgik, udover at porteføljen fra Motorforsikring.dk og de mange distributionsaftaler skulle overføres til Qudos Insurance hurtigst muligt. Da jeg ikke ønskede at være en del af den nye strategi, solgte jeg mine 75 procent af ASG Forsikringsagentur til New Nordic Holding Ltd den 22. august, og 1. oktober 2018 fratræder jeg ASG Forsikringsagentur,” forklarer Kim Holten, der i mange år har baseret hele sin forretning på samarbejdet med folkene bag Alpha Insurance.

Han afviser at oplyse, hvor meget ASG blev købt og solgt for undervejs. Det samme gør Nicolai Borcher Hansen, der er en af ejerne bag New Nordic Holding, som også ejede Qudos. Han henviser blot til kammeradvokatens undersøgelser.

De cirkulære transaktioner blev så endelig afsluttet i februar – altså et år efter konkursen i Alpha Insurance. Af Kim Holtens private regnskaber fremgår et salgsprovenu på 13,5 mio. kr., som efter alt at dømme stammer fra salget af ASG til Qudos. Betalingen sker kort før begge selskaber går konkurs.

Provenuet endte Kim Holten tilsyneladende med at sende tilbage til folkene bag Alpha Insurance. Disse handler og den indbyrdes sammenhæng har i dag kurators interesse. ”Det er korrekt, at jeg har investeret i firmaet Beta Aviation. Jeg ejer 55 procent af aktierne i Beta Aviation, som

er købt af Beta Re AG, som ejede 100 procent af Beta Aviation, da jeg købte aktierne. Mit køb er foretaget ud fra min vurdering af en god forretningsmulighed. Selskabet er, som det fremgår af regnskaberne, ikke overskudsgivende, så købet vil kræve yderligere en større investering, før selskabet kan skabe et afkast til aktionærerne,” lyder det fra Kim Holten.

Beta Re har været ejet af folkene bag Alpha Insurance, der ikke har ønsket at kommentere oplysningerne i denne artikel.

Carsten Vitoft

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Forsikringsbosser vakler i Qudos-sagen

torsdag 28. september 2017

Kaos omkring forsikringsgarantiordning

søndag 11. december 2016

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank