Kommentar: Flere af de ledende personer i Garantifonden for Skadesforsikring har været inhabile i deres arbejde med at rydde op efter store konkurser i Husejernes og Alpha Insurance, hvor både formand og næstformand har personlige eller forretningsmæssige relationer. Brancheforeningen Forsikring & Pension, der dominerer bestyrelsen, har ikke sikret uafhængighed og måske heller ikke forbrugerinteresser. Nu er det på tide, at erhvervsminister Rasmus Jarlov rydder op i Garantifonden, som formelt er en offentlig institution, og som minimum frigør fonden fra brancheorganisationen, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne kommentar.
I 2015 overtog Ph.d. i sociologi og forsker Nichlas Permin Berger sit nye hus i Hillerød. Kort tid efter stod det klart, at huset var ramt af konstruktionsfejl, skimmelsvamp og i øvrigt omfattende vandskader. Desværre havde han ejerskifteforsikring fra Husejernes Forsikring, der efterfølgende gik konkurs. I denne uge er det præcis tre år siden, og Nichlas og hans familie er nu på anden genhusning, som de selv betaler. De har aldrig boet i deres nye hus.
Nichlas har forgæves forsøgt at få hjælp hos Garantifonden for Skadesforsikring. Han er ikke den eneste, der står tilbage med milliontab efter konkursen i Husejernes Forsikring.
Derfor er det vigtigt, at erhvervsminister Rasmus Jarlov nu sender et klart signal til danske forsikringstagere, at han tager arbejdet med at rydde op efter konkurserne i Husejernes Forsikring og Alpha Insurance alvorligt. Det er ministerens ansvar at udpege en kvalificeret bestyrelse i Garantifonden.
Økonomisk Ugebrev har over de seneste måneder afsløret, at der har været ikke så lidt rod i Garantifondens arbejde. En bestyrelsesformand har haft tætte erhvervsmæssige relationer til den måske mest centrale figur i begge konkurser, Jens Erik Christensen. Næstformanden lige så.
Forsikringsbranchen har sat sig tungt på Garantifondens arbejde. Bestyrelsen er stort set kun besat af branchens folk. Direktøren i fonden er daglig leder af brancheorganisationen Forsikring & Pension. Talsmanden er til daglige juridisk chef samme sted. De har sandsynligvis været klar over formandens og næstformandens relationer. Men de har hverken oplyst det til ministeren eller undersøgt, om de kunne passe deres arbejde i fondens bestyrelse. Garantifondens egen bestyrelse har heller ikke taget stilling til dobbeltrollerne, som ellers er deres opgave.
Heller ikke vores ellers glimrende Rigsrevision har reageret, selvom de ifølge loven har revisionsansvaret. For det er lykkes forsikringsbranchen helt at undgå Rigsrevisionens skarpe tilsyn via en undtagelse i reglerne. En så-kaldt paragraf 9 regel har gjort, at bestyrelsen i Garantifonden har ansat an anden og intern revision fra det private revisionshus EY. De har åbenbart heller ikke tjekket habiliteten i toppen af Garantifonden.
INGEN ÅBENHED
Det er ellers ikke raketforskning. Økonomisk Ugebrev har afsløret formandens og næstformanden uhensigtsmæssige relationer ved hjælp af et simpelt opslag i CVR-registret. Det medførte, at bestyrelsen nu efter politisk pres skal udarbejde og sende en redegørelse til både erhvervsministeren og Finanstilsynet.
Det er de selvfølgelig ikke glade for i forsikringsbranchen. Bestyrelsesformand Jesper Rasmussen afviser at svare på flere spørgsmål fra Økonomisk Ugebrev. Direktør Per Bremer Rasmussen i F&P henviser til Jesper Rasmussen, når man spørger ham, og her er sagen så kørt fast. Selvom Rasmus Jarlovs partifælle og tidligere minister på posten Brian Mikkelsen for ganske nylig slog fast, at Garantifonden er en offentlig institution. Alligevel er det lykkes forsikringsbranchen at få fonden fritaget for loven om offentlighed i forvaltningen. Dermed er Økonomisk Ugebrevs anmodning om aktindsigt i, hvad der egentlig er foregået i bestyrelsen, blevet blankt afvist.
Det samme er forsøget på at finde ud af, hvor mange der lige som Nichlas Permin er blevet afvist dækning af deres skader og i dag står tilbage med store private tab, selv om de rent faktisk havde købt en forsikring.
Erhvervsministeren må nu en gang for alle sikre et uafhængigt og professionelt arbejde i Garantifonden, som dog finansieres af danskerne via bidrag fra forsikringer. Et sted at starte kunne være at skabe en mere balanceret repræsentation i fondens bestyrelse. I organisationer som Rejsegarantifonden, Indskydergarantifonden og diverse ankenævn – alle på en eller anden måde krisecentre for forbrugerne – er begge sider af bordet repræsenteret i toppen.
Typisk med to repræsentanter fra forbrugerne og to fra branchen, mens formanden er en dommer eller professor fra den akademiske verden. Og direktøren kun har et erhverv – fondens tarv. I denne sammenhæng er Garantifonden for Skadesforsikring noget helt særligt. Den er aldrig flyttet hjemmefra, men er under ly hos brancheorganisationen F&P.
Så når Rasmus Jarlov efter planen nu på onsdag skal forlænge mandatet til bestyrelsen ser vi hellere en total udskiftning, der kan skabe bedre balance i Garantifonden. Vi minder om, at en tredje forsikringskonkurs kan være på vej med Qudos Insurance (se artikel andetsteds i dette ugebrev).
Vi ser også gerne, at ministeren samtidig melder ud, at han nu vil arbejde på at få ryddet op i Garantifondens særstatus. Få fonden ind under offentlighedsloven og lade Rigsrevisionen gøre sit arbejde – ikke et privat revisionshus. I den forbindelse vil vi gerne gøre opmærksom på nogle risikofaktorer, hvis ministeren ikke viser handlekraft nu. Det tredje forsikringsselskab, der kan gå ned når som helst, sælger også ret så mange ejerskifteforsikringer i Danmark. Det må være ganske afgørende at sikre tilliden i denne kant af forsikringsmarkedet, hvis vi skal have et velfungerende boligmarked.
Vi mener også, det er en god idé, at ministeren nu viser, at det er ham – og ikke forsikringsbranchen, der i sidste ende er ansvarlig for sundheden i Garantifonden. Det er trods alt danskernes penge, der ligger i fonden, selv om flere i branchen mener, pengene netop tilhører branchen, fordi det er selskaberne, der opkræver pengene fra kunderne. I den forbindelse er det skræmmende læsning, når flere direktører i medierne har givet udtryk for, at det er et problem, at danskerne bare bliver reddet af Garantifonden, når et selskab går ned. Så kan man jo bare dumpe priserne, forstås, og det øger selvfølgelig uønsket konkurrencen. Vi mener slet ikke branchen bør have noget som helst at gøre med kundernes krisepenge.
Vi tillader os sidst også at minde om, at der er et folketingsvalg på vej, hvor det næppe kan være i regeringens eller nogens interesse, at endnu flere danskere lander i samme situation som Nichlas Permin.
Kære Rasmus Jarlov, du kan jo starte med at læse hans skræmmende historie her. Han har tabt over en million kr. på en gang datofnidder – og i øvrigt netop anlagt sag mod Garantifondens bestyrelse.
