Tilliden og troværdigheden til PwC hænger i en tynd tråd efter en stribe skandalesager i det sagskompleks, som Økonomisk Ugebrev har kaldt ”Forsikringsmafiaen”. Kurator Boris Frederiksen har i sagskomplekset nu for tredje gang på få år stævnet et af landets største og mest nålestribede revisionshuse for et stort trecifret millionbeløb. Sagerne handler om revisionssjusk, hvor PwC gav blanke påtegninger til forsikringsselskaber, der efter alt at dømme burde have været erklæret konkurs eller restruktureret langt tidligere. Eksperter mener, at det kan skade PwC’s omdømme og nålestribede image, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.
Erstatningskrav på flere hundrede millioner vælter i disse år ind over et af Danmarks mest respekterede revisionshuse PwC.
Først krakkede Qudos Insurance, så Gefion Insurance og senest Frida Forsikring Agentur, og PwC var revisor for alle tre. Undervejs i oprydningen efter konkurserne mener kurator Boris Frederiksen at have fundet beviser for, at disse forsikringsselskaber burde været lukket ned langt tidligere, end de reelt blev. Han vurderer altså, at de burde være erklæret konkurs eller, at der blev hejst alvorlige advarselsflag.
Men det opdagede revisorerne i PwC tilsyneladende aldrig og gav selskaberne blanke revisionspåtegninger i årevis. I virkeligheden var selskaberne – på populært dansk – allerede under vand i forhold til myndighedernes kapitalkrav.
I de seneste kreditorredegørelser fra konkursboerne efter Qudos og Frida kan man læse om den nyeste stævning mod PWC: ”Der blev den 30. april 2024 anlagt retssag mod selskabets tidligere ledelsesmedlemmer og revisor med påstand om betaling af op til 90.473.153 kr. Påstandsbeløbet er opgjort som de samlede overførsler fra Selskabet til Frida HoldCo ApS (ekskl. skattebetalinger) på 83.387.044 kr. samt en overførsel på 7.086.109 kr. fra Selskabet til koncernens långiver på vegne af Frida HoldCo ApS,” lyder det i seneste kreditorredegørelse fra advokatfirmaet Bech-Bruun (se artikel næste side i denne udgave).
Det er tredje stævning for revisorsjusk fra Boris Frederiksen mod PwC, og det samlede erstatningskrav nærmer sig nu 500 mio. kr. Et krav der kan få alvorlige konsekvenser for revisionskæmpen, ikke mindst fordi der kan være en overgrænse på dækningen i revisorernes ansvarsforsikring.
”Hvis du kan huske Andersen, så er det et meget godt eksempel. Mig bekendt så nåede man ikke engang til erstatningssagerne vedr. Enron og Worldcom før, Andersen var opløst. Men det er jo kæmpeskandaler, som alle kender til – så en ikke-forsknings-dokumenteret betragtning er, at der formentlig nok skal være offentlig awareness i medier osv., før sager får omdømmemæssige effekter,” siger Thomas Riise Johansen, professor på CBS.
Skulder ved skulder
Professor Kim Klarskov Jeppesen, studiechef på Institut for Regnskabsvæsen på CBS, er enig.
”Et revisionshus’ omdømme betyder alt for det. Hvis ikke virksomheder og regnskabslæsere stoler på revisor, er dennes erklæringer værdiløse, og virksomhederne vil finde andre revisorer. Det var, hvad der skete for et af verdens største revisionshuse Arthur Andersen i 2002 som følge af en række skandalesager i USA, herunder Enron-sagen,” lyder det fra professor Kim Klarskov Jeppesen.
Partner i PwC Pernille Stockholm Bøg svarer kortfattet på de seks spørgsmål, Ugebrevet har fremsendt om sagen: “I PwC kommenterer vi ikke på verserende sager og afviser, at der er tale om revisorsjusk.”
Det får næppe sagen til at gå væk. Tværtimod fortæller kurator Boris Frederiksen, at den er ved at vokse i omfang, og det skyldes en nylig dom vedr. de tidligere ejere i Qudos, hvor PwC blev dømt til at betale mere end hundrede mio. kr. for mangelfuldt arbejde.
“Vi kigger i øjeblikket på den afgørelse, og den er omfattende. Den er spændende, fordi den flytter håbløshedstidspunktet endnu længere tilbage, end vi tidligere havde mulighed for at fastlægge, og det vil alt andet lige øge vores krav,” siger kurator Boris Frederiksen.
Håbløshedstidspunktet betyder den dato, hvor det ikke længere var forsvarligt at drive Qudos, Gefion og Frida videre, og det skal revisoren reagerer på. Ellers bliver revisoren ansvarlig for de tab, det påfører andre. Efter dette tidspunkt kan man gøre både ledelsen og revisoren ansvarlig for tab på hver enkelt forsikring, som derefter udskrives.
Carsten Vitoft
