Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Undren over slappe Fit & Proper-krav i forsikring

Carsten Vitoft

onsdag 22. december 2021 kl. 7:00

Efter en stribe store og mindre danske forsikringskonkurser med mistanke om fusk flere steder kan Økonomisk Ugebrev nu afsløre, at tidligere bestyrelsesmedlemmer og ejere i dag stadig driver forsikringsselskab herhjemme eller i udlandet.

Mens der i de senere år har været en ophedet debat i bankverdenen over Finanstilsynets kontante afgørelser på fit og proper-området, synes forsikringsbranchen fuldstændig at være fløjet under tilsynets radar.

En gennemgang af forsikringskonkurserne i Alpha, Qudos og Gefion Insurance i 2018 og 2020 afslører, at selskabernes tidligere direktører og bestyrelsesmedlemmer, der enten har dom for ulovlige transaktioner eller igangværende retssager, fortsat er aktive i nye forsikringsselskabers ledelser.

Eksperter under sig nu over, at Finanstilsynet fortolker reglerne om fit & proper så forskelligt ved vurderinger af ledelsesmedlemmer i forsikringssektoren og i banksektoren, hvor alene mistanker om mulige regelovertrædelser har givet det røde kort.

Dygtig og ordentlig
”Hvis et forsikringsselskab går konkurs og påfører andre tab, kan der være situationer, hvor man er kommet uforsætligt i uføre, og så mener jeg godt, at ledelsen fortsat kan være fit og proper. Men den anden situation er, at man har trådt ved siden af eller over grænsen, og man eksempelvis får en dom for dette. Så mener jeg ikke længere, man kan være fit og proper,” siger centerdirektør og Ph.d. Lars Christian Ohnemus fra Copenhagen Business School.

Man skal både være fit – altså dygtig nok, men også proper – altså ordentlig nok, til at sidde i en bestyrelse eller drive selskab i den finansielle sektor. Og man kan lidt populært sagt påstå, at Finanstilsynet i de senere år har været særdeles hårdhændede over for bankerne, når det kommer til at være fit, mens det tilsyneladende har været mere tilgivende over for proper blandt forsikringsselskaberne.

Den slags forskelle bør der ikke være, lyder vurderingen:

”Det er ikke meningen, der skal være forskelle i den måde, man tolker fit og proper-regler på på tværs af de finansielle brancher. Jeg mener heller ikke, det er hensigtsmæssigt, hvis man kan få den opfattelse af Finanstilsynets brug af reglerne i praksis,” siger Lars Ohnemus.

Økonomisk Ugebrev beskrev i den seneste udgave, hvordan en af ejerne af Qudos Insurance, Nicolai Borcher Hansen, samt Kim Holten fra ASG Forsikringsagentur, netop har fået en omstødelsesdom imod sig i Københavns Byret, der slog fast, at de uretmæssigt tømte værdier ud af forsikringsselskabet og dermed var med til at forårsage konkursen.

Alligevel driver begge parter fortsat finansiel virksomhed – Kim Holten er fortsat forsikringsagent, og Nicolai Borcher Hansen driver investeringsselskab fra London,

”Finanstilsynet har kendt mig fit & proper både i 2020 og igen i juni 2021. Finanstilsynet er fuldt orienteret om min rolle i forbindelse med ASG’s konkurs ved vurdering i 2020,” lyder det fra Kim Holten, der henviser til, at han blev undersøgt og frifundet af kurator i forbindelse med konkursen i ASG. Men det gjorde han altså ikke af kurator ved konkursen i Qudos.

Nicolai Borcher Hansen driver fortsat selskaberne Aloxar Capital og New Nordic Advisors fra London, men han afviser via sit pressebureau at svare på spørgsmål om hans fit og proper-godkendelser i både England og Danmark.

Krav fra kurator
Alpha Insurance Insurance gik ned i 2018, og her har tidligere ejer, direktør og bestyrelsesmedlem Leif Corinth-Hansen også drevet selskab som rådgiver i forsikringsbranchen indtil for ganske nylig. Han er ellers under mistanke for at have fortsat driften af Alpha Insurance i næsten to år, uden at leve op til lovkravene om kapital – og det skete via sminkede regnskaber.

Kurator Boris Frederiksen har rettet erstatningskrav mod ham her i starten af året, men han havde fortsat sin private virksomhed REIN indtil for ganske nylig, hvor selskabet gik i frivillig likvidation.

Sidst er der Gefion Insurance, hvor kurator Boris Frederiksen mistænker samme livsforlængende oppustning af regnskaber, som Finanstilsynet også tidligere har slået ned på. Her driver tidligere adm. direktør Tonny Anker-Svendsen, tidligere juridisk chef Mogens Aarestrup Vind samt bestyrelsesmedlem og advokat Troels Askerud også finansielle virksomheder fra London. Ingen af dem er vendt tilbage på Økonomisk Ugebrevs henvendelse.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Forsikringsbosser vakler i Qudos-sagen

torsdag 28. september 2017

Kaos omkring forsikringsgarantiordning

søndag 11. december 2016

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank