Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Storaktionær i kriseramt forsikringsselskab dømt for grov uagtsomhed

Carsten Vitoft

tirsdag 23. august 2022 kl. 11:00

Kommanditister blev beskattet af gældseftergivelse

Mens Domus Forsikring har iværksat en nødkapitalplan, udkæmper ejerne en voldsom krig med gensidige beskyldninger om svindel. Storaktionær Åge Vind har handlet med sig selv og snydt med udbytte, lyder det i en dom fra landsretten. 

Domus Forsikring kan få mere end almindeligt svært ved at rejse ny kapital, efter det denne sommer kom frem, at selskabet har fået nye problemer med solvenskravene. Nu viser det sig, at ejerkredsen, og særligt storaktionær Åge Vind, efter alt at dømme har snydt andre af selskabets ejere, da han for år tilbage købte dem ud af ejerkonsortiet.

En dom fra Østre Landsret slår nemlig fast, at Åge Vind og den tidligere bestyrelsesformand Tor Andersen handlede groft uagtsomt, da de kørte andre ejere ud på et sidespor og i al stilhed selv overtog Frida Forsikring, som i dag er agent for Domus Forsikring og har samme ejerkreds. 

Tæl fingrene

Først købte og solgte de selskabet til for lav en pris, og bagefter tilbagedaterede de købet, så de andre ejere gik glip af selskabets millionudbytte, som de igen brugte til at finansiere købet af Frida, fremgår det af dommen fra Østre Landsret. Sagen var anlagt af en anden ejer, Henrik Dürr via Dürr Holding, der mener, at Åge Vind har begået svindel mod ham. 

”Det fremgår jo af dommen, at Åge Vind og Tor Andersen ikke var i god tro, og at de har handlet groft uagtsomt. Her er der tale om mennesker, hvor man skal tælle sine fingre, hvis man giver dem hånden. Det er mig en gåde, at Åge Vind efter sådan en dom fortsat kan beholde sin tilladelse til at sidde i bestyrelsen for et forsikringsselskab,” siger Henrik Dürr.

Han er efterfølgende blev tilkendt en millionerstatning af Østre Landsret. 

Ifølge CVR-registret ejer og kontrollerer Åge Vind aktuelt op mod en tredjedel af aktierne i Domus og Frida Forsikring, og han sidder i bestyrelsen for begge selskaber. Han er i sidste uge ikke vendt tilbage på Ugebrevets henvendelser. 

Adm. direktør Brian Malmros fra forsikringskonsortiet ønsker heller ikke at skabe kontakt til sit eget bestyrelsesmedlem Åge Vind eller at videresende Ugebrevets spørgsmål. 

”De af dig oplyste sager har intet med Frida og Domus at gøre. Har allerede derfor ingen bemærkninger hertil og går som en selvfølge ud fra, at du ikke på nogen måde relaterer din varslede artikel til disse selskaber,” lyder det i en kortfattet mail fra Brian Malmros, som ikke svarer på Ugebrevets efterfølgende mails. 

Økonomisk Ugebrev ville ellers gerne have hørt, hvordan kunder, leverandører, samarbejdspartnere og potentielle investorer har reageret på den usikre situation, men det ønsker han altså ikke at svare på. Der fremgår heller intet af årsrapporterne om situationen, så det er et åbent spørgsmål, om eksempelvis andre forsikringsselskaber, der henviser deres kunder til Domus og Frida, overhovedet er klar over, hvad der foregår i ejerkredsen. 

Samtidig truer nu et nyt millionsøgsmål både Åge Vind og Tor Andersen, da også en anden norsk ejer tilsyneladende er blev kørt ud på sidelinjen. De hedder MarchFirst og føler sig ligesom Henrik Dürr snydt, da Åge vind og Co. solgte Frida for billigt til sig selv – og derefter undlod at betale dem årets millionudbytte. 

MarchFirst oplyser til Ugebrevet, at man allerede har haft sagen i Københavns Byret. Sagen blev tabt 29. juni. MarchFirst overvejer nu også at tage sagen videre til landsretten.

Carsten Vitoft

En ejerkreds i opløsning?

Da de private aktionærer bag Domus og Frida antageligt har en presset privatøkonomi, kan en eventuel kapitalind­sprøjtning i sidste ende komme til at hænge på kapitalfon­den VIA Equity. Den ejer ifølge CVR-registret et sted mellem en tredjedel og halvdelen af forsikringskonsortiet. Kapital­fondens direktør John Helmsøe-Zinck har netop trukket sig fra bestyrelsen i både Domus og Frida Forsikring. Han forklarer i en mail til Økonomisk Ugebrev hvorfor:

”Bestyrelsen og ledelsen er besat med meget kompetente personer, og erfaringen har været, at alt har fungeret og fungerer rigtig godt og på et højt fagligt niveau i hverdagen – uden betydende bidrag fra min person. Da jeg grundet mit arbejdspres i andre sammenhænge uden for bestyrel­sen har ønsket at forlade bestyrelsen igennem en periode, fandt vi efter sædvanlig dialog i direktion og bestyrelse, at start juni måned var et fint tidspunkt.”

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Forsikringsbosser vakler i Qudos-sagen

torsdag 28. september 2017

Kaos omkring forsikringsgarantiordning

søndag 11. december 2016

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank