Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Storaktionæren VIA Equity sat uden for døren i kriseramte Domus

Carsten Vitoft

tirsdag 06. december 2022 kl. 17:00

Forsikringsselskab reddet fra konkurs af pensionsselskaber

Advarselslamperne blinker i Domus Forsikring, der allerede i starten af året var ramt af en voldsom nedgang i salget af ejerskifteforsikringer. Ejerkredsen kommer nu med helt modsatrettede oplysninger om ejerforholdene, mens stifterne forsøger at rejse ny kapital uden om hovedaktionæren, direktionen og bestyrelsen. Fagredaktør Carsten Vitoft fortsætter artikelserien ”Forsikringsmafiaen”. 

Stifterne af Domus Forsikring, Peter Egede Nielsen og Aage Vind, forsøger nu at kuppe hovedaktionæren VIA Equity uden om både bestyrelse og direktion. De hævder over for potentielle investorer og långivere, at de købt hovedaktionæren VIA Equity ud af selskabet. Det har tidligere være fremme, at den tidligere ATP-ejede kapitalfond var ude af ejerkredsen, men det er alligevel ikke tilfældet. 

I et fortroligt prospekt, Økonomisk Ugebrev har set, skriver stifterne, at der er decideret uenighed i ejerkredsen omkring strategien, og at selskabets långivere nu kræver ekstraordinær nedbringelse af lånet. Men ifølge stifterne har VIA Equity afvist at nedbringe lånene lige under 100 mio. kr. Derfor skulle stifterne have købt kapitalfonden ud af selskabet. 

Bekræfter CVR-oplysninger

Men intet kunne være længere fra sandheden, lyder det nu fra partner i VIA Equity, John Helmsøe-Zinck, der forlod Domus’ bestyrelse kort før sommerferien. Han skriver i en mail til Økonomisk Ugebrev, at oplysningerne i CVR-registret om fondens fortsatte medejerskab er korrekte:

”På given foranledning kan jeg bekræfte, at CVR-registret er korrekt, og at vi ikke har lod og del i eventuelt materiale, som beskrevet.” 

VIA Equity er registreret som hovedaktionær med 40 pct. ejerskab i Domus Forsikring, lige som investeringen i Domus Forsikring og søsterselskabet Frida Agentur fortsat står angivet som porteføljeinvesteringer på kapitalfondens hjemmeside. 

Domus-stifterne Peter Egede Nielsen og Aage Vind ejer 58,2 pct. af selskabet, og ifølge prospektet ejes resten af ledelsen, bestående af adm. direktør Brian Malmros med 0,8 pct. og bestyrelsesformand Kim Bruhn Petersen med 1 pct. 

Prospektet, som skal anvendes til at hente nye penge, kendes hverken af den daglige ledelse eller af VIA Equity. At der forsøges rejst ny kapital, kommer også som en overraskelse for adm. direktør Brian Malmros: ”Som sagt er hverken direktion eller bestyrelse bekendt med det. Kan selvsagt ikke forholde os til noget som helst, når du ikke vil oplyse mere end det (…). Hvis du skriver om det, skal det klart fremgå, at hverken bestyrelse eller direktion er bekendt med prospektet (…),” skriver Brian Malmros i en mail til Ugebrevet.

Hverken Peter Egede Nielsen eller Aage Vind ønsker at forklare deres fremgangsmåde eller deres roller i udarbejdelsen af prospektet. 

John Helmsøe-Zinck ønsker heller ikke at svare på spørgsmål om den akavede situation, eller om han forlod bestyrelsen frivilligt eller reelt blev smidt på porten af de to andre hovedaktionærer. 

Det er uvist, hvad der har udløst spliden mellem de store aktionærer, og hvorfor John Helmsøe-Zinck har forladt bestyrelsen.  

Ifølge Finanstilsynet er der dog intet til hinder for, at Peter Egede Nielsen og Aage Vind optager lån uden om hovedaktionæren VIA Equity. 

”Et forsikringsselskabs mulighed for at optage lån vil typisk være reguleret via bestyrelsens politikker og retningslinjer til direktionen. Afhængig af delegationens omfang vil et forsikringsselskab godt kunne optage et lån, uden at den største aktionær har godkendt det specifikke lån,” skriver kontorchef Birgitta Nielsen. 

Er VIA Equity blevet snydt?

Vedtægterne i Domus blev ifølge CVR-registret ændret i foråret – altså få måneder før VIA Equity forlod besty­relsen, og stifterne begyndte at søge ny kapital uden om både bestyrelse og direktion. Partner John Helmsøe-Zinck ønsker dog ikke at tale om, hvorvidt det er det, der har ledt til splittelsen mellem ejerne, bestyrelse og direktion.

Peter Egede Nielsen og Aage Vind har dog tidligere væ­ret beskyldt for at snyde andre tidligere ejere i Domus og Frida. Aage Vind er endda blevet dømt for at have hand­let ”groft uansvarligt” i den forbindelse i en sag i Østre Landsret. Aage og Peter har også begge været en del af en politiefterforskning, hvor fire danskere betalte 3 mio. kr. for ejerandele i Domus-koncernen, som de aldrig fik.

Carsten Vitoft

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Forsikringsbosser vakler i Qudos-sagen

torsdag 28. september 2017

Kaos omkring forsikringsgarantiordning

søndag 11. december 2016

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank