Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Chefer på luksusferier på firmaregning før forsikringskonkurs

Carsten Vitoft

onsdag 30. oktober 2024 kl. 11:55

Boris Frederiksen

Politiet oplyser meget lidt om de nylige ransagninger hos den tidligere ledelse i et konkursramt forsikringsselskab, hvor der 9. oktober blev beslaglagt ejendomme for 40 mio. kr. Politisagen er mørklagt af navneforbud. Men Økonomisk Ugebrev kan nu afsløre, at aktionen bl.a. skyldes, at ledelsen brugte millioner af selskabets penge på private rejser, og at regningen siden er endt hos Garantifonden for Skadesforsikring og de danske forsikringstagere, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i artikelserien,”Forsikringsmafiaen.”

Efter alt at dømme er det forsikringschefers private rejser på første klasse, ofte til eksotiske feriemål, som nu resulterer i en politisag. Efter det oplyste har alene ét af ledelsesmedlemmerne brugt mere end fire mio. kr. af firmaets penge på private familierejser, indtil selskabet gik konkurs.

For et andet ledelsesmedlem lød regningen på mere end to mio. kr. og et tredje for mere end en mio. kr. Trods rejsernes private natur blev regningen godkendt til betaling af den selv samme øverste ledelse.

På den måde synes der ikke at være tale om enkeltstående svindel, men en udbredt svindelkultur i forsikringsselskabet, der er en af de fire forsikringskonkurser, Økonomisk Ugebrev har fulgt tæt siden 2015.

Efter politiet nu er gået i aktion, er der udstedt navneforbud, så Ugebrevet kan kun i generelle vendinger beskrive baggrunden for sagen.

Den første sag

Baggrunden for alle konkurserne herhjemme er stort set ens. Voldsom vækst baseret på agentaftaler på tværs af Europa. Væksten var i flere af selskaberne så voldsom, at kapitalen ikke kunne følge med de nødvendige forsikringshensættelser. I årevis var de derfor under Finanstilsynets skærpede tilsyn.

Samtidig beretter flere kilder tæt på selskabet om en ekstravagant livsstil for ledelsen undervejs. Der blev også afholdt fester af sådan en karakter, at andre forsikringsfolk valgte at forlade dem. Også udbredt misbrug af firmakreditkort er på politiets radar, erfarer Ugebrevet.

Det er kurator Boris Frederiksen, som i første omgang har fundet frem til uregelmæssighederne. I flere sager har han sendt advarsler til politiets National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Heller ikke han vil udtale sig om den nye udvikling.

Den tilsyneladende udbredte svindel er problematisk, da det har efterladt en trecifret millionregning til danske og udenlandske garantifonde. Det er derfor helt almindelige danskere, der nu står tilbage med regningen, som er årligt tilbagevendende i form af en ekstraopkrævning på godt 40 kr. på hver købte forsikring. Det ser ud til at skulle fortsætte mange år frem, da Garantifonden er drænet efter mange konkurser.

Flere sager

Anden del af sagskomplekset er lige så banal og drejer sig om ledelsens fælles private selskab i England. Her har kurator Boris Frederiksen fundet overførsler for et mindre tocifret millionbeløb, uden der efter alt at dømme har været aktivitet mellem selskaberne. Det danske forsikringsselskab voksede allerede markant i England.

Alt tyder på, at det var plan B for den danske ledelse at starte op igen, da det danske Finanstilsyn for alvor begyndte at ånde dem i nakken. Ifølge Ugebrevets oplysninger var planen at skaffe en ny licens til et nyt forsikringsselskab i Gibraltar for derfra at fortsætte med at sælge forsikringer på det engelske marked. Men det lykkedes ikke at få tilladelsen – og derefter ser det i dag ud til, at selskabet i stedet blev tømt.

Ugebrevet har i denne uge talt med en person tæt på det engelske selskab, hvor der også kan findes årsrapporter. Herfra bekræftes det, at selskabet i dag er tømt for penge, og at det tocifrede millionbeløb altså er væk til trods for, at selskabet ikke har nogen aktivitet.

Sidste del af sagskomplekset handler om mere komplicerede mistanker om snyd med den genforsikring, som blev brugt i voldsomt omfang til at finansiere den store vækst. Problemet er bare, at der er fundet flere eksempler på aftaler om genforsikring med tilbagevirkende kraft. På almindeligt dansk betyder det, at de måske tjente et helt andet formål, nemlig at sløre selskabets sande økonomiske tilstand og dermed snyde Finanstilsynet og omverdenen ved at holde liv i det danske forsikringsselskab.

Den del af sagen er ifølge Ugebrevets oplysninger ikke en del af den nylige aktion, men efterforskes stadig af politiet. Ugebrevet har kontaktet flere fra selskabets ledelse, men de har ikke ønsket at give deres version.

Carsten Vitoft

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Forsikringsbosser vakler i Qudos-sagen

torsdag 28. september 2017

Kaos omkring forsikringsgarantiordning

søndag 11. december 2016

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank