Onsdag kom det frem, at det internationale forsikringsselskab Gable går konkurs og efterlader 25.000 danskere med en værdiløs ejerskifteforsikring. Men Ugebrevet erfarer, at branchen allerede er klar med en redningsplan for et trecifret millionbeløb. Nu arbejdes der i kulissen på en lovændring.
En håndfuld embedsmænd i Erhvervs- og Vækstministeriet samt højtstående folk i forsikringsbranchen har i al stilhed lagt sidste hånd på en plan, der skal forhindre danskerne i helt at miste tilliden til det danske forsikringsmarked. Det er en plan, som også fremadrettet vil ændre vilkårene ved udenlandske forsikringsselskabers aktiviteter i Danmark.
I takt med at katastrofen er rykket nærmere og nærmere, er der i al hemmelighed udvekslet håndtryk, så døren til den 400 mio. kr. store garantifond for skadesforsikring lige så stille kan lirkes op. Forsikringsbranchen er nu klar til at redde de tusindvis af danskere, der har købt en ejerskifteforsikring i konkursramte Gable gennem det danske agentur Husejernes Forsikring.
Nu mangler kun en lovændring, som politikerne på Christiansborg skal blive enige om at hastebehandle, så den danske garantifond helt undtagelsesvis kan åbnes for udenlandske forsikringsselskaber i nødstilfælde, erfarer Økonomisk Ugebrev fra kilder tæt på processen.
Planen er en totrinsraket, der skal forhindre en nedsmeltning på forsikringsmarkedet, hvor et endnu ukendt antal danskere allerede på nuværende tidspunkt står over for personlig konkurs, hvis de ikke får hjælp: De har fået godkendt skader i millionklassen på deres nyindkøbte huse, men pengene til erstatningen er gået op i røg med den forstående konkurs i forsikringsselskabet Gable.
Forsikringsselskabet Gable ventes officielt at blive erklæret konkurs inden for de nærmeste dage af retten i Liechtenstein, efter at revisionsselskabet PwC onsdag udsendte besked om, at der mangler mindst 500 mio. kr. for at drive selskabet videre.
Basalt set er der to grupper danskere, der skal reddes. Dem, der i øjeblikket mister deres nattesøvn fordi, de allerede har fået konstateret en skade på huset, men ikke fået udbetalt erstatningen endnu, mens pengekassen formentlig er tom. Og så er der den helt store gruppe, der har købt en ejerskifteforsikring i Gable, men som endnu ikke har haft brug for den.
Den første gruppe kan næppe reddes uden hensyn til den anden, da ejerskifteforsikringer ofte løber i ti år: Når folk i anden gruppe får en skade om et år, vil de næppe synes, det er fair, at første gruppe blev holdt skadesløse, mens de selv sidder tilbage med sorteper. Første del af planen er derfor at få åbnet garantifonden for skadeforsikring for gruppe et. Da den kun dækker danske forsikringsselskaber, er en lov-ændring nødvendig, da Gable er et udenlandsk forsikringsselskab, der ikke er medlem af garantifonden. Regningen er voldsom. Efter sigende har Gable via Husejernes Forsikring solgt 25.000 ejerskifteforsikringer i Danmark. Historien viser, at cirka hver fjerde ejerskifteforsikring ender med en skade på cirka 25.000 kr. i gennemsnit. Dermed løber den samlede regning op på 156 mio. kr.
Men ifølge planen er det ikke garantifonden, der skal betale hele regningen. For gruppe to – de skader der endnu ikke er opstået – skal de danske selskaber hjælpe til. Kunderne i Gable skal på en eller anden måde lempes over et i dansk forsikringsselskab, der kan stå for de fremtidige dækninger. Det gælder også gruppe et, der allerede har oplevet en skade, som de så i første omgang får dækket af garantifonden, men deres ejerskifteforsikring skulle også gerne være dækket fremadrettet.
I planen lægges der ikke umiddelbart op til, at gruppe to skal dækkes alene af garantifonden, men at regningen også skal deles mellem de danske forsikringsselskaber og kunderne. De danske selskaber skal altså opsuge alle 25.000 kunder med en forsikring fremadrettet, men kunderne skal have penge op ad lommen. Løsningen for gruppe to er altså en regning, der skal deles mellem selskaberne, kunderne og måske garantifonden.
Men redningen af den første gruppe er selvsagt mest presserende. Ikke bare fordi det er svært at overleve vinteren uden tag over hovedet, men også fordi, at disse kunder vil fylde mediebilledet voldsomt i den kommende tid – og herved samtidig skabe det nødvendige politiske pres for en ændring af loven.
Pest eller kolera
De danske forsikringsselskaber er ikke glade ved løsningen. De ser det som et valg mellem to onder. De skal nu redde kunderne i Husejernes Forsikring og Gable, som har underbudt priserne på markedet i flere år. På den anden side kan de udmærket se nødvendigheden i, at der bliver handlet. Hvis en fjerdel af 25.000 kunder ikke får dækket en forsikring, de har betalt gode penge for, vil det være svært nogensinde at sælge en ejerskifteforsikring igen. Derfor nikker de ja til en løsning. Det handler om selskaber som Danske Boligforsikring, Gjensidige, Tryg og Topdanmark. Politikerne vil næppe spænde ben for den nødvendige lovændring. Hvis der er nogen, de ikke ønsker at lægge sig ud med i Danmark, er det husejerne. Så man kan vende det om og spørge, om nogen vil være imod en løsning via garantifondens herreløse penge. Regeringen vil nok tværtimod i sidste ende glæde sig til at tage æren for en spektakulær redning. Her skal man huske at hele garantifondens eksistens beror på sådan en redning år tilbage.
Så er der kunderne. Gruppe et vil nok glædeligt betale med udsigt til at kunne sove roligt om natten igen. Gruppe to vil måske ikke synes, det er sjovt eksempelvis at skulle hive nye 6000 kr. op ad lommen for en forsikring, de allerede har betalt en gang, men trods alt til billigere penge denne gang, fordi branchen dækker en større del af regningen.
Carsten Vitoft
